Anmeldelse
Einsteins sidste teori af Mark Alpert
- Log ind for at skrive kommentarer
Jagten på hemmeligheder og skjulte sandheder har man set før i utallige bøger. Denne velskrevne thriller tager fat på noget helt nyt, nemlig fysikkens og matematikkens verden.
"Spaltningen af atomet har ændret alt – undtagen vores måde at tænke på – og derfor glider vi hen imod en katastrofe uden sidestykke".
Ovenstående "Einstein-citat" er så at sige essensen i bogen. I 30 år forsøgte Albert Einstein at opstille en teori, som ville forene relativitetsteorien og kvantemekanikken – den såkaldte forenede feltteori, som kunne forklare alting om verdens oprindelse og alle fysikkens kræfter – men tilsyneladende mislykkedes forehavendet for den store videnskabsmand - eller gjorde det?
Walther Kleinmann, en af vor tids største teoretiske fysikere, overfaldes og tortureres af den mystiske Simon, og andre forskere udsættes for samme behandling. Simon er ude efter oplysninger om Kleinmanns arbejde sammen med Einstein, men må flygte, inden han får den ønskede information. Døende tilkalder Kleinmann sin gamle studerende, David Swift, og betror ham at Einsteins forehavende lykkedes og beder ham samtidig memorere en mystisk talrække. David Swift er ikke fysiker, men professor i videnskabsteori og har skrevet en bestseller om Einstein og hans mange hjælpere, men alligevel bliver David nu en jaget mand, jagtet både af den mystiske Simon, men også af FBI. David søger hjælp hos en tidligere bekendt, fysikeren Monique Reynolds, og sammen forsøger de nu at finde en forklaring på de mystiske tal og nå frem til Einsteins skjulte notesbøger før forfølgerne.
Forfatteren Mark Alpert debuterer med denne spændingsbog, og det gør han godt. Med sit mangeårige virke som videnskabelig redaktør, hvor han forsøger at forklare indviklede videnskabelige teorier, så alle kan forstå dem, har han en god ballast for sin roman. Romanens videnskabelige stof forklares både forståeligt og indsigtsfuldt, og samtidig formår Alpert at levere en hæsblæsende handling, som tager den ene overraskende drejning efter den anden. Skurken og især FBI er måske beskrevet lige lovlig stereotype, og der ikke grænser for, hvad helten kan klare og slippe godt fra, men det er en biting.
At kunne levere en videnskabsthriller, som er ualmindeligt velskrevet og spændende er i sig selv noget af en bedrift, men når selve plottet omkring teorien og Einsteins forklaring på ikke at offentliggøre sit arbejde også giver en grund til dybere overvejelse, så får man den ultimative læseoplevelse.
Oversat fra amerikansk af Anne Mette Poulsen efter 'Final theory'. Hr. Ferdinand, 2008. 351 sider.

Kommentarer