Anmeldelse
Efterårssorg af Anders De la Motte
- Log ind for at skrive kommentarer
Fokus er mere på historien, det gådefulde og personerne end på action og spænding i denne psykologiske kvalitetskrimi, som er anden selvstændige del af Skånekvartetten.
Anders de la Motte er tidligere politimand i Skåne, og som sådan har han i hvert fald fuldstændig styr på det politimæssige. Dertil kommer, at han faktisk er en aldeles glimrende forfatter med et fint og nuanceret sprog. Man skulle tro, at markedet efterhånden var mættet med svenske krimier, men dette modbevises på fineste vis af denne kvalitets-serie. Læsere, der ynder velskrevne historier, der tager sig god tid til beskrivelser, plot og handling, kan bare nyde denne fine krimi fra udkants-Sverige. Anders de la Motte føjer sig smukt ind i kredsen af fine og gode svenske krimiforfattere.
Historien foregår i den lille fiktive skånske by Mörkaby. Hovedpersonen Anna Vesper er på flugt i sit eget liv efter eksmandens død af kræft. Hun og datteren Agnes har brug for en frisk start på livet, og Anna bliver politichef på den lille lokale politistation.
Mor og datter flytter ind i et lejet hus, som Elisabeth Vidje udlejer. Elisabeth mistede sin søn Simon ved en tragisk ulykke i 1990, hvor fem unge mennesker fejrede deres studentereksamen. Moderen nægter dog at tro på teorien om en ulykke. Det var mord, mener hun, og hun får Anna overtalt til at genåbne den gamle sag. Lokalsamfundet synes bestemt ikke det er en god idé, og Simons død kan så mange år efter stadig vække stærke følelser i samfundet.
Romanen er opbygget, så handlingen skifter mellem nutid og 1990, og Anders de la Motte får elegant de to spor til at flette sammen til en fængslende historie og med en noget uventet og overraskende slutning.
Udover de fine personskildringer vil jeg især fremhæve den fine beskrivelse af det lille lokalsamfund og dets beboere – et samfund hvor generationer, sammenhold og fortidens spøgelser spiller en aktiv rolle i hverdagen.
Bogen er først og fremmest stemningsfuld og en nydelse at fordybe sig i, men faktisk er historien på trods af det langsomme og omhyggelige tempo også ganske spændende.
- Log ind for at skrive kommentarer
Fokus er mere på historien, det gådefulde og personerne end på action og spænding i denne psykologiske kvalitetskrimi, som er anden selvstændige del af Skånekvartetten.
Anders de la Motte er tidligere politimand i Skåne, og som sådan har han i hvert fald fuldstændig styr på det politimæssige. Dertil kommer, at han faktisk er en aldeles glimrende forfatter med et fint og nuanceret sprog. Man skulle tro, at markedet efterhånden var mættet med svenske krimier, men dette modbevises på fineste vis af denne kvalitets-serie. Læsere, der ynder velskrevne historier, der tager sig god tid til beskrivelser, plot og handling, kan bare nyde denne fine krimi fra udkants-Sverige. Anders de la Motte føjer sig smukt ind i kredsen af fine og gode svenske krimiforfattere.
Historien foregår i den lille fiktive skånske by Mörkaby. Hovedpersonen Anna Vesper er på flugt i sit eget liv efter eksmandens død af kræft. Hun og datteren Agnes har brug for en frisk start på livet, og Anna bliver politichef på den lille lokale politistation.
Mor og datter flytter ind i et lejet hus, som Elisabeth Vidje udlejer. Elisabeth mistede sin søn Simon ved en tragisk ulykke i 1990, hvor fem unge mennesker fejrede deres studentereksamen. Moderen nægter dog at tro på teorien om en ulykke. Det var mord, mener hun, og hun får Anna overtalt til at genåbne den gamle sag. Lokalsamfundet synes bestemt ikke det er en god idé, og Simons død kan så mange år efter stadig vække stærke følelser i samfundet.
Romanen er opbygget, så handlingen skifter mellem nutid og 1990, og Anders de la Motte får elegant de to spor til at flette sammen til en fængslende historie og med en noget uventet og overraskende slutning.
Udover de fine personskildringer vil jeg især fremhæve den fine beskrivelse af det lille lokalsamfund og dets beboere – et samfund hvor generationer, sammenhold og fortidens spøgelser spiller en aktiv rolle i hverdagen.
Bogen er først og fremmest stemningsfuld og en nydelse at fordybe sig i, men faktisk er historien på trods af det langsomme og omhyggelige tempo også ganske spændende.
Kommentarer