Anmeldelse
Dybet af Paul Cleave
- Log ind for at skrive kommentarer
New zealandsk krimi af den mere hårdkogte, morbide og uhyggelige slags. Næsten for meget af det gode, men spændende og underholdende er det i den grad.
Paul Cleave kalder sine krimier fra Christchurch, som ligger i New Zealand, for ”Christchurch Noir”, og det er særdeles passende både for hans historier og for stemningen i bøgerne. Det traditionelle billede af New Zealand er ellers meget idyllisk, men i Cleaves romaner er der ingen idyl. Hovedpersonen Tate er en særdeles plaget mand, og Christchurch er i den grad martret af mord og alskens forbrydelser. Bøgerne er bestemt ikke for sarte sjæle, men læsere af Jean-Christophe Grangé og Stephen King vil føle sig på hjemmebane.
’Dybet’ er den første roman med privatdetektiven Theodore Tate. Glem alt om, at nummer to i serien ’Samleren’ faktisk udkom på dansk allerede i 2014. Tate er tidligere politimand, men hans liv blev ødelagt for to år siden, da en spritbilist dræbte hans syvårige datter og efterlod hans kone i en komalignende tilstand. Tate dræbte faktisk manden, men ingen kunne bevise noget, og han måtte forlade politiet. Her to år efter kæmper han stadig en desperat kamp for at få sit liv på ret køl igen. Det der skulle have været en rutineopgravning af et formodet mordoffer vil snart føre ham endnu længere ned i dybet. Kisten med det formodede mordoffer viser sig nemlig at indeholde liget af en ung pige, og det viser sig nu, at andre myrdede piger bliver fundet i lignende ”forkerte” kister. Sporene peger mod kirkegårdens graver og dennes far, men graveren begår selvmord, og Tates mistanke rettes nu mod kirkens præst.Tates undersøgelser, som også i den grad ripper op i hans egen tragedie, leder ham direkte hen mod en desperat morder, og snart er Tate politiets hovedmistænkte i mordet på præsten.
Cleaves historie er på sin vis en ganske almindelig krimi med en uhyggelig seriemorder og et ganske traditionelt opklaringsarbejde, men de skift og drejninger i handlingen, som fuldstændig vender tingene på hovedet, gør denne krimi til noget helt særligt.
Den på mange måder sorte, dystre og ualmindeligt grumme historie vil givetvis få en række læsere til at stå af, men bogen kan omvendt ikke frakendes en ganske høj underholdsværdi. Den er mesterligt komponeret, og læseren føres virkelig godt og grundigt rundt i manegen.
Det hudløst ærlige portræt af en plaget og desperat mand bevirker endvidere, at man som læser haster igennem siderne i håbet om, at der dog på et eller andet tidspunkt må komme noget forløsende eller et håb for Theodore Tate.
Anbefales til læsere, som ynder den mere barske og hårdkogte krimi.
- Log ind for at skrive kommentarer
New zealandsk krimi af den mere hårdkogte, morbide og uhyggelige slags. Næsten for meget af det gode, men spændende og underholdende er det i den grad.
Paul Cleave kalder sine krimier fra Christchurch, som ligger i New Zealand, for ”Christchurch Noir”, og det er særdeles passende både for hans historier og for stemningen i bøgerne. Det traditionelle billede af New Zealand er ellers meget idyllisk, men i Cleaves romaner er der ingen idyl. Hovedpersonen Tate er en særdeles plaget mand, og Christchurch er i den grad martret af mord og alskens forbrydelser. Bøgerne er bestemt ikke for sarte sjæle, men læsere af Jean-Christophe Grangé og Stephen King vil føle sig på hjemmebane.
’Dybet’ er den første roman med privatdetektiven Theodore Tate. Glem alt om, at nummer to i serien ’Samleren’ faktisk udkom på dansk allerede i 2014. Tate er tidligere politimand, men hans liv blev ødelagt for to år siden, da en spritbilist dræbte hans syvårige datter og efterlod hans kone i en komalignende tilstand. Tate dræbte faktisk manden, men ingen kunne bevise noget, og han måtte forlade politiet. Her to år efter kæmper han stadig en desperat kamp for at få sit liv på ret køl igen. Det der skulle have været en rutineopgravning af et formodet mordoffer vil snart føre ham endnu længere ned i dybet. Kisten med det formodede mordoffer viser sig nemlig at indeholde liget af en ung pige, og det viser sig nu, at andre myrdede piger bliver fundet i lignende ”forkerte” kister. Sporene peger mod kirkegårdens graver og dennes far, men graveren begår selvmord, og Tates mistanke rettes nu mod kirkens præst.Tates undersøgelser, som også i den grad ripper op i hans egen tragedie, leder ham direkte hen mod en desperat morder, og snart er Tate politiets hovedmistænkte i mordet på præsten.
Cleaves historie er på sin vis en ganske almindelig krimi med en uhyggelig seriemorder og et ganske traditionelt opklaringsarbejde, men de skift og drejninger i handlingen, som fuldstændig vender tingene på hovedet, gør denne krimi til noget helt særligt.
Den på mange måder sorte, dystre og ualmindeligt grumme historie vil givetvis få en række læsere til at stå af, men bogen kan omvendt ikke frakendes en ganske høj underholdsværdi. Den er mesterligt komponeret, og læseren føres virkelig godt og grundigt rundt i manegen.
Det hudløst ærlige portræt af en plaget og desperat mand bevirker endvidere, at man som læser haster igennem siderne i håbet om, at der dog på et eller andet tidspunkt må komme noget forløsende eller et håb for Theodore Tate.
Anbefales til læsere, som ynder den mere barske og hårdkogte krimi.
Kommentarer