Anmeldelse
Dukken der blev væk af Elena Ferrante
- Log ind for at skrive kommentarer
En kvantitativt lille, men kvalitativt stor og eftertænksom roman om moderskabets komplekse natur.
Elena Ferrantes roman fra 2006 er et intenst kammerspil over de ambivalente følelser moderskabet kan medføre. Selvopofrelse og fortrydelse går hånd i hånd – og har nok ofte fået kvinder verden over til at føle en snert af skam. I ’Dukken der blev væk’ er den kvindelige hovedperson flov over endelig at føle sig fri for de snærende kærlighedsbånd, børn til tider kan binde en med, da hendes to voksne døtre flytter fra Italien til Toronto. I bund og grund er det ikke en videre behagelig roman, da den pirker til følelser, man helst ikke vil kendes ved. Eller følelser man ikke forstår. Men den er insisterende og skrevet med sikker hånd, så man kan alligevel ikke lægge den fra sig.
Leda er universitetsforfatter, skilt fra sine børns far og midt i livet - og for næsten første gang helt uafhængig, da hendes børn flytter. Hun tager alene på ferie og nyder stranden hver dag. Og hver dag holder hun øje med den samme familie, specielt Nina og Elena, mor og datter, som hun fascineres af. Elena har en dukke, der en dag bliver ladt tilbage på stranden. Og på mystisk vis ender dukken i Ledas taske, mens Elenas familie desperat leder efter den. Samtidig føres Leda tilbage i tiden til en barndom med en ulykkelig og utilfreds mor, hvilket har sat sine spor. Hun ser ligeledes tilbage på sin egen rolle som mor, en rolle hun umiddelbart ikke har spillet særligt godt. Hun har nogle meget nøgterne anskuelser omkring sin manglende moderlighed, og man kan godt blive perpleks over ærligheden, der samtidig er mærkeligt rørende.
Elena Ferrante har skrevet flere bøger, blandt andet de populære Napoli-romaner, der begynder med Min geniale veninde (hvori der også huserer en Elena). Til trods for at hun har udgivet bøger siden 1992, så er der ingen der ved, hvem hun er. ’Så snart en bog er skrevet, så har den ikke brug for sin forfatter, den taler for sig selv’, har hun udtalt. I sine bøger beskæftiger hun sig desuden meget med de sociale roller kvinder udfylder og udfordrer.
Samtidig med at ’Dukken der blev væk’ udkommer på dansk, så udkommer Ferrantes første og eneste børnebog ligeledes på dansk. Den hedder Stranden om natten og omhandler pudsigt nok om en dukke, der bliver glemt på stranden – og gennemlever et sandt mareridt før den ender hjemme hos sin elskede ejer igen.
- Log ind for at skrive kommentarer
En kvantitativt lille, men kvalitativt stor og eftertænksom roman om moderskabets komplekse natur.
Elena Ferrantes roman fra 2006 er et intenst kammerspil over de ambivalente følelser moderskabet kan medføre. Selvopofrelse og fortrydelse går hånd i hånd – og har nok ofte fået kvinder verden over til at føle en snert af skam. I ’Dukken der blev væk’ er den kvindelige hovedperson flov over endelig at føle sig fri for de snærende kærlighedsbånd, børn til tider kan binde en med, da hendes to voksne døtre flytter fra Italien til Toronto. I bund og grund er det ikke en videre behagelig roman, da den pirker til følelser, man helst ikke vil kendes ved. Eller følelser man ikke forstår. Men den er insisterende og skrevet med sikker hånd, så man kan alligevel ikke lægge den fra sig.
Leda er universitetsforfatter, skilt fra sine børns far og midt i livet - og for næsten første gang helt uafhængig, da hendes børn flytter. Hun tager alene på ferie og nyder stranden hver dag. Og hver dag holder hun øje med den samme familie, specielt Nina og Elena, mor og datter, som hun fascineres af. Elena har en dukke, der en dag bliver ladt tilbage på stranden. Og på mystisk vis ender dukken i Ledas taske, mens Elenas familie desperat leder efter den. Samtidig føres Leda tilbage i tiden til en barndom med en ulykkelig og utilfreds mor, hvilket har sat sine spor. Hun ser ligeledes tilbage på sin egen rolle som mor, en rolle hun umiddelbart ikke har spillet særligt godt. Hun har nogle meget nøgterne anskuelser omkring sin manglende moderlighed, og man kan godt blive perpleks over ærligheden, der samtidig er mærkeligt rørende.
Elena Ferrante har skrevet flere bøger, blandt andet de populære Napoli-romaner, der begynder med Min geniale veninde (hvori der også huserer en Elena). Til trods for at hun har udgivet bøger siden 1992, så er der ingen der ved, hvem hun er. ’Så snart en bog er skrevet, så har den ikke brug for sin forfatter, den taler for sig selv’, har hun udtalt. I sine bøger beskæftiger hun sig desuden meget med de sociale roller kvinder udfylder og udfordrer.
Samtidig med at ’Dukken der blev væk’ udkommer på dansk, så udkommer Ferrantes første og eneste børnebog ligeledes på dansk. Den hedder Stranden om natten og omhandler pudsigt nok om en dukke, der bliver glemt på stranden – og gennemlever et sandt mareridt før den ender hjemme hos sin elskede ejer igen.
Kommentarer