Anmeldelse
Drømmetyderens død af A.J. Kazinski
- Log ind for at skrive kommentarer
Det brutale mord på en drømmetyder sætter gang i en medrivende jagt på sandheden gennem det meste af Europa.
Niels Bentzons kone Hannah er dødeligt syg. Hun har fået at vide, at hun ikke har lang tid igen, og hun har derfor besluttet sig for at tage til Schweiz for at få aktiv dødshjælp. Bentzon er ikke enig i denne beslutning, men han formår ikke at tale Hannah fra det. Han har derfor rigeligt at slås med på hjemmefronten, da han bliver tilkaldt til en gidseltagning i det indre København. En professor i drømmetydning er blevet taget som gidsel i sin egen lejlighed, men da Bentzon lukker sig selv ind, er det allerede for sent. Han når frem tidsnok til at blive vidne til hendes sidste åndedrag. Men hermed slutter sagen ikke. For hvorfor blev hun myrdet? Hvem gjorde det? Og kan Bentzon opklare sagen via drømmetyderens kryptiske noter?
Som altid får Bentzon brug for Hannahs hjælp. Og trods afstanden mellem dem, lykkes de for ham at få hendes nysgerrighed vækket. Hun må derfor – dødssyg – på rundtur i Wien, Zürich og Sarajevo for at hjælpe med drømmetydningen.
Vi når vidt omkring. Ud over de to sædvanlige hovedpersoners rejser, hører vi også om en ung snigmorders oplevelser under vinter-OL i Sarajevo i 1984. Hans historie er interessant, men vi skal langt ind i bogen, før sammenhængen bliver synlig.
Denne bog har i lighed med seriens øvrige bind en smule af det overnaturlige over sig. Denne gang er det drømmetydning, der er omdrejningspunktet i sagen. Og her er jeg måske en smule for jordnær. For selvom bogen er god – og det er den bestemt! – så er der nogle af de følgeslutninger, Hannah får lavet, som jeg synes er lidt langt ude. Der er ikke meget traditionelt opklaringsarbejde i denne bog, men en god jagt på sandheden via en massiv omgang drømmetydning. Bogen kan læses uafhængigt af de øvrige i serien, men jeg vil dog anbefale at læse de andre først, da man så er helt med på, hvor meget Hannah betyder for Bentzon; og hvor ulige han synes, deres forhold er.
Jeg har ikke tidligere læst krimier, hvor hovedtemaet var drømmetydning. Men da sagens opklaring bliver taget op på et mere akademisk plan, vil jeg sammenligne den med Sissel-Jo Gazans bøger, der også kræver lidt af læseren. Temaet med aktiv dødshjælp har været oppe at vende i Sara Blædels ’Kvinden de meldte savnet’, der dog gør langt mere ud af problematikken.

Kommentarer