Interessant antologi skrevet af hjemløse og tidligere hjemløse om livet på kanten af samfundet er vigtig læsning.
Hvordan føles det at være hjemløs? Hvordan ser der ud i udkanten af samfundet? Og kan hjemløshed omsættes til litteratur? Igennem fire år har hjemløse arbejdet med deres egne historier og nedskrevet deres fortællinger på tre skrive-workshops i 2015, 2016 og 2019, arrangeret af SAND, De Hjemløses Landsorganisation. Resultatet er blevet til bogen ’At drømme så stort at det dårligt kan være i min lomme’, udgivet på forlaget Antipyrine, der er kendt for at udgive eksperimentel litteratur af høj kvalitet.
Bogen er redigeret af René Jean Jensen og Claus Handberg. Teksterne er skrevet ud fra ’I Remember’ af Joe Bainard, hvorfra der bringes et kort uddrag i starten af antologien. Antologien består af små, konkrete opsummeringer fra livet på kanten og fremstår anonyme, hvilket på en måde er med til at understrege pointen om, at det er noget, som kan ske for alle.
Selve antologien er barsk læsning, ligesom man kan sige, at det rummer visse litterære kvaliteter ud fra formen, som fordrer en ultrakort prosa, der er både skræmmende, smuk, sentimental og vigtig. Antologien kan læses af alle og giver et fint indblik i, hvordan livet kan se ud som hjemløs. Hvornår opstod sprækken, der fik det hele til at vælte? Seksuelt misbrug, alkoholisme, kærlighed og håb vikles sammen på fineste vis.
Ét af de steder, der brænder sig fast er: ”Jeg husker at min farmor døde i februar. Og at jeg ikke måtte deltage i begravelsen.” Hvad skabte den afstand, hvad fik båndet til at gå i stykker? Antologien giver sin læser et rum at træde ind i; det er ikke føle-føle litteratur, men i stedet små øjeblikke af erkendelser, som viser, hvordan dele af vores samfund ser ud.
Kommentarer