Anmeldelse
Drengene af Jonas Kleinschmidt
- Log ind for at skrive kommentarer
What’s on a boys mind? ‘Drengene’ er en intens skildring af nutidens unge, forældrerelationer, sammentømret venskab på katastrofekurs og teenagelivet, der kommer buldrende.
Med et intenst blik for skjulte detaljer og indre følelser fortæller prisnominerede Jonas Kleinschmidt om fasttømret venskab mellem seks drenge fra skolestart til alt går galt i folkeskolens sidste år.
’Det var os der var drengene. Det var det eneste de kaldte os. Pigerne, lærerne, vores forældre.’
Fra første dag i skolen er Pjevs, Bjørn, Sebastian, Carl, Bornholmeren og Jakob klar over, at de må holde sammen. Fra denne dag hedder de slet og ret ’drengene’, en fællesbetegnelse der i et utal af uheldige situationer giver dem friløb på den lange bane, men som i troen på deres egen udødelighed ender fatalt.
’Vi troede, vi var udødelige. Vi var jo drengene. Der var intet, der kunne røre os. Så vi kørte på. Vildere, længere, højere, hårdere.’
Da drengene begynder at kede sig og så småt føler hormonernes rasen, opstår et behov for at afprøve grænser. I fællesskab er de stærke, og som de bliver ældre bliver drengestreger forvandlet til hærværk, druk, slåskampe og autoritært oprør mod skole og forældre, som ikke ser den side af deres sønner.
Med Jakob som den primære fortæller optrævles historien om drengene, en historie som man straks fornemmer er på direkte katastrofekurs, men mod hvad? Følelser og privatliv kommer aldrig rigtigt på banen drengene imellem, men forfatteren formår at synliggøre problematikken med en usynlig skrift mellem linjerne.
’Drengene’ er drønaktuel, vedkommende og fænomenalt skrevet med skarpe portrætter af nutidens unge og en forældregeneration, som ikke magter at tage ansvar.
Jonas Kleinschmidt blev nomineret til Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur for 'Drengene'.
- Log ind for at skrive kommentarer
What’s on a boys mind? ‘Drengene’ er en intens skildring af nutidens unge, forældrerelationer, sammentømret venskab på katastrofekurs og teenagelivet, der kommer buldrende.
Med et intenst blik for skjulte detaljer og indre følelser fortæller prisnominerede Jonas Kleinschmidt om fasttømret venskab mellem seks drenge fra skolestart til alt går galt i folkeskolens sidste år.
’Det var os der var drengene. Det var det eneste de kaldte os. Pigerne, lærerne, vores forældre.’
Fra første dag i skolen er Pjevs, Bjørn, Sebastian, Carl, Bornholmeren og Jakob klar over, at de må holde sammen. Fra denne dag hedder de slet og ret ’drengene’, en fællesbetegnelse der i et utal af uheldige situationer giver dem friløb på den lange bane, men som i troen på deres egen udødelighed ender fatalt.
’Vi troede, vi var udødelige. Vi var jo drengene. Der var intet, der kunne røre os. Så vi kørte på. Vildere, længere, højere, hårdere.’
Da drengene begynder at kede sig og så småt føler hormonernes rasen, opstår et behov for at afprøve grænser. I fællesskab er de stærke, og som de bliver ældre bliver drengestreger forvandlet til hærværk, druk, slåskampe og autoritært oprør mod skole og forældre, som ikke ser den side af deres sønner.
Med Jakob som den primære fortæller optrævles historien om drengene, en historie som man straks fornemmer er på direkte katastrofekurs, men mod hvad? Følelser og privatliv kommer aldrig rigtigt på banen drengene imellem, men forfatteren formår at synliggøre problematikken med en usynlig skrift mellem linjerne.
’Drengene’ er drønaktuel, vedkommende og fænomenalt skrevet med skarpe portrætter af nutidens unge og en forældregeneration, som ikke magter at tage ansvar.
Jonas Kleinschmidt blev nomineret til Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur for 'Drengene'.
Kommentarer