Anmeldelse
Drengen der tæmmede vinden af William Kamkwamba
- Log ind for at skrive kommentarer
Ungdom, gåpåmod, opfindersnilde og masser af håb -ikke det man oftest hører om fra Afrika, men i denne bog er det hele.
I en landsby i Malawi bor William, han elsker at gå i skole og håber at få så gode karakterer i grundskolen at han kan komme på en rigtigt god kostskole bagefter. Men intet går som han håber, for først kommer han på den dårligste skole, og siden bliver der hungersnød, og familien har ikke længere råd til skolepengene. William må nøjes med det lokale ”biblioteks” få bøger, og de hjælper ham til en bedre fremtid. William lærer nemlig fra bøgerne – specielt hans favorit ”Explaining Physics” – at bygge en vindmølle. Efter mange eksperimenter og megen indsamling af ”reservedele” fra den lokale skrotplads bygger han en vindmølle, der kan forsyne hans lille hytte med elektricitet, så han kan læse om aftenen i stedet for at måtte gå i seng ved solnedgang som andre i Malawi.
Det er en fantastisk dejlig og positiv bog, delvist skrevet af William selv. Man lærer virkelig livet på landet i Malawi at kende indefra; man følger de unge drenges liv og forstår lidt om kulturen, når Williams far fortæller myter og historier fra fortiden. På trods af de tunge emner som sult, nød, uvidenhed og korruption er bogen fuld af optimisme. Og William lykkes da også i den grad med sit projekt; han bliver kendt langt ud over Malawis grænser, og får sponsoreret en god uddannelse, da hans mølle opdages af udenlandske ingeniører.
Udover at være positiv og fuld af dejlige glimt fra landbefolkningens liv er bogen en guldgrube af tekniske beskrivelser. William er et teknisk naturtalent som med stor fornøjelse og omhu beskriver sine forsøg (også de mislykkede, som f.eks. da han koger gedelort i sin mors gryde i et forsøg på at lave biogas!). Jeg er sikker på at mange med samme interesser som William vil elske hans engagement i dimser, skruer og cykeldele, og min mand har lagt billet ind på at låne bogen, når denne anbefaling er skrevet færdig.

Kommentarer