DNA af Yrsa Sigurdardóttir

Dette er første bog på dansk i en serie, som blev kåret til årets krimi i Island i 2014. Jeg vil med gysende glæde læse den næste bog. Det tegner til at blive en rigtig god krimiserie.

Datteren vækker hende: ”Der er nogen inde i huset. Elísa sætter sig op. Hjertet begynder at hamre i hendes bryst…” Det er iskoldt på Island. Det er ikke kun klimaet, der påvirker kuldefaktoren, en bestialsk morder er løs. Yrsa Sigurdardóttir skriver bøger, der ikke er for sarte sjæle. ’DNA’ er ingen undtagelse.
Hvis du har mod på og lyst til grumhed, kold ondhed og monstre i skyggerne, så er denne bog lige noget for dig.

En kvinde bliver brutalt myrdet i sit hjem i Reykjavik. Det eneste vidne er hendes syvrige datter, der gemte sig under sengen, da mordet blev begået. Da endnu en kvinde kort efter bliver brutalt myrdet, står politiet uden andre spor end en mistanke om, at samme gerningsmand står bag begge mord. De tror også, at han vil slå til igen. En ung ensom radioamatør modtager kort efter en besynderlig og skræmmende melding, som knytter ham til begge ofre, og nysgerrigt begynder han at efterforske sagen på egen hånd.  Det skulle han måske ikke have gjort.

DNA er første bog i krimiserien om politibetjenten Huldar og psykologen Freyja. Både Huldar og Freyja er gode troværdige personer med fejl og skelletter i skabene, hvilket kun gør, at man kommer til at kende dem, og forstår deres reaktioner. Til at starte med er der ret mange personer at holde styr på, men det falder på plads hen ad vejen. Hver gang handlingen synes at føre et sted hen, tegnes der en ny vinkel, og man gisper og bliver en smule skræmt af mørket. 

Bogen minder om Kristina Ohlssons krimier med Fredrika Bergmann, Tony Parsons Max Wolfe og Samuel Bjørks Munch og Krüger. Alle har de den samme uhygge, hvor ingen kan vide sig sikre, hverken mænd, kvinder, børn eller hunde.