Anmeldelse
Djævelens værk af C. J. Sansom
- Log ind for at skrive kommentarer
Munke, mord og mysterier – denne atmosfærefyldte krimi fra reformationens England henvender sig bl.a. til dem, der godt kunne lide "Rosens navn".
I 1537 er Henrik den 8. halvvejs gennem sine 6 koner, og den nyetablerede reformerte kirke er ved at bekæmpe katolicismen med alle til rådighed stående midler. Statsmagten har et godt øje til klostrenes besiddelser og tvinger klostersamfundene til at opløse sig. Tortur, angiveri og bestikkelse er almindeligt anvendte værktøjer.
I et stort kloster i Sydengland har statens udsendte kommissær fået sit hoved kappet af. Den pukkelryggede sagfører Matthew Shardlake bliver sendt dertil for at opklare mordet. Med sig har han sin unge protegé Mark Poer, og de to mænd kæmper sig frem ad snedækkede veje til en alt andet end gæstfri modtagelse i klostret, hvor man selvfølgelig ikke er interesseret i at opgive privilegierne.
Tidligere tiders askese og hårdt arbejde er afløst af vellevned, bønner på ukristelige tidspunkter er afskaffet, og der er tyende til at tage slæbet. Blandt dem den unge kvindelige sygehjælper Alice, som både Mark og Shardlake får et godt øje til. Ej heller for munkene er kødets lyster en saga blot, såvel Alice som Mark er genstand for attrå fra deres side.
Snart opdages der – bogstavelig talt – flere lig i lasten, og Shardlake kommer på en hård prøve i den bidende kulde. Efter det dramatiske klimaks i klosterkirkens klokketårn falder brikkerne på plads på en så tilpas overraskende måde, at man som læser føler sig godt underholdt hele vejen igennem.
Samtidig får man et yderst interessant indblik i perioden. Forfatteren skildrer indfølt de kummerlige vilkår, som den fattige almue levede under, men lader ligeledes komme til udtryk, at det ikke bliver dem, der får gavn af de opløste klostres jord og formuer. Det bliver derimod adelen og den fremspirende klasse af bureaukrater, der fordeler rovet imellem sig. Tankevækkende nok fremgår det, at dengang som i dag handler religionskrige mere om magt og mammon end noget andet.
At Shardlake er jeg-fortæller betyder dels, at bogen er holdt i en let arkaisk sprogtone, som det passer sig for en sagfører anno dazumal, dels at vi følger udviklingen i hans sind fra blind loyalitet som kongens udsendte til et mere nuanceret syn på, hvad der i virkeligheden foregår. Dette er den første bog om Shardlake, som er oversat til dansk - der må gerne komme flere, han er et sympatisk bekendtskab.
- Log ind for at skrive kommentarer
Munke, mord og mysterier – denne atmosfærefyldte krimi fra reformationens England henvender sig bl.a. til dem, der godt kunne lide "Rosens navn".
I 1537 er Henrik den 8. halvvejs gennem sine 6 koner, og den nyetablerede reformerte kirke er ved at bekæmpe katolicismen med alle til rådighed stående midler. Statsmagten har et godt øje til klostrenes besiddelser og tvinger klostersamfundene til at opløse sig. Tortur, angiveri og bestikkelse er almindeligt anvendte værktøjer.
I et stort kloster i Sydengland har statens udsendte kommissær fået sit hoved kappet af. Den pukkelryggede sagfører Matthew Shardlake bliver sendt dertil for at opklare mordet. Med sig har han sin unge protegé Mark Poer, og de to mænd kæmper sig frem ad snedækkede veje til en alt andet end gæstfri modtagelse i klostret, hvor man selvfølgelig ikke er interesseret i at opgive privilegierne.
Tidligere tiders askese og hårdt arbejde er afløst af vellevned, bønner på ukristelige tidspunkter er afskaffet, og der er tyende til at tage slæbet. Blandt dem den unge kvindelige sygehjælper Alice, som både Mark og Shardlake får et godt øje til. Ej heller for munkene er kødets lyster en saga blot, såvel Alice som Mark er genstand for attrå fra deres side.
Snart opdages der – bogstavelig talt – flere lig i lasten, og Shardlake kommer på en hård prøve i den bidende kulde. Efter det dramatiske klimaks i klosterkirkens klokketårn falder brikkerne på plads på en så tilpas overraskende måde, at man som læser føler sig godt underholdt hele vejen igennem.
Samtidig får man et yderst interessant indblik i perioden. Forfatteren skildrer indfølt de kummerlige vilkår, som den fattige almue levede under, men lader ligeledes komme til udtryk, at det ikke bliver dem, der får gavn af de opløste klostres jord og formuer. Det bliver derimod adelen og den fremspirende klasse af bureaukrater, der fordeler rovet imellem sig. Tankevækkende nok fremgår det, at dengang som i dag handler religionskrige mere om magt og mammon end noget andet.
At Shardlake er jeg-fortæller betyder dels, at bogen er holdt i en let arkaisk sprogtone, som det passer sig for en sagfører anno dazumal, dels at vi følger udviklingen i hans sind fra blind loyalitet som kongens udsendte til et mere nuanceret syn på, hvad der i virkeligheden foregår. Dette er den første bog om Shardlake, som er oversat til dansk - der må gerne komme flere, han er et sympatisk bekendtskab.
Kommentarer