Anmeldelse
Dit liv og mit
- Log ind for at skrive kommentarer
Sindsoprivende fortælling om en dysfunktionel familie i 1960’ernes Sverige og om datidens svigt af udsatte befolkningsgrupper.
Märit er på vej til sin hjemegn for at fejre sin 70-års fødselsdag hos familien, men en pludselig indskydelse får hende til at stå af i Lund. Fortidens ugerninger har livet igennem martret hende, og det er tid til at forlige sig med det, der ikke kan gøres om. Centreret omkring en samspilsramt familie åbner 'Mit liv og dit' for en foruroligende og hjerteskærende fortælling om skam, fortielser, forråelse og samfundets behandling af de svageste.
Der er gået mere end 50 år, men så snart Märit er stået af toget i Lund, begynder minderne om opvæksten i 1960’ernes Norrköping at trænge sig på, godt hjulpet på vej af Märits nådesløse alter ego, ”Den anden”. Märit voksede op i en familie med morforældre, forældre, den retarderede lillebror Lars og var selv trilling. Da moren skulle nedkomme, overlevede Märit og hendes bror Jonas fødslen, men det tredje barn var dødfødt. Det er denne anden søster, som det meste af livet har boet i Märit og ført indre samtaler med hende.
Da moren pludselig dør, er den fordomsfulde og uvenlige mormor ikke sen til at rykke ind i morens hjem og lade den viljeløse svigersøn forsørge dem. Moren tog sig særligt meget af Lars for at skærme ham på bekostning af resten af familien, men nu er der ingen, der holder hånden over ham, og han tvangsindlægges på sindssygeanstalten Vipeholm i Lund. Hurtigt er hans eksistens glemt af alle i familien på nær Märit, som savner ham voldsomt. Der går flere år, og hun bliver optaget på medicinstudiet, før det i al sin gru går op for Märit, hvilken skæbne, der ventede Lars på Vipeholm. Da hun konfronterer sin far og mormor med sandheden, bliver hun mødt med fornægtelse og vrede.
Det er et genialt fortællermæssigt træk, af Majgull Axelsson at lade Märit og ”den anden” føre lange indre monologer, som afslører Märits tvivl og skyggesider. Om det vitterligt er Märits trillingesøster eller et skizofrent træk er egentlig underordnet, for man køber præmissen øjeblikkeligt. Sjældent er de to enige, og det er til tider befriende morsomt at følge deres mundhuggeri midt i denne alvorstunge fortælling.
I krydsklip mellem fortid og nutid afdækkes, hvem Märit var og er blevet til - en velklædt og veluddannet kvinde, som brød den sociale arv, men som indeni bærer på skyld og skam. Handlingen drives støt og sikkert frem af spørgsmålet om, hvad der skete dengang med Lars, og hvad der nu skal ske med Märit, for da hun sætter sin fod ned i Lund og dermed åbner døren til fortiden, er det ”point of no return”. Alt fungerer bare - sproget, handlingen og karaktererne.
'Mit liv og dit' er en sindsoprivende, knugende og samtidig nervepirrende familiefortælling med bund i datidens Vipeholm og den grufulde behandling af samfundets svageste førhen. Majgull Axelsson beviser nok engang, at hun er en af Sveriges fremmeste forfattere.
- Log ind for at skrive kommentarer
Sindsoprivende fortælling om en dysfunktionel familie i 1960’ernes Sverige og om datidens svigt af udsatte befolkningsgrupper.
Märit er på vej til sin hjemegn for at fejre sin 70-års fødselsdag hos familien, men en pludselig indskydelse får hende til at stå af i Lund. Fortidens ugerninger har livet igennem martret hende, og det er tid til at forlige sig med det, der ikke kan gøres om. Centreret omkring en samspilsramt familie åbner 'Mit liv og dit' for en foruroligende og hjerteskærende fortælling om skam, fortielser, forråelse og samfundets behandling af de svageste.
Der er gået mere end 50 år, men så snart Märit er stået af toget i Lund, begynder minderne om opvæksten i 1960’ernes Norrköping at trænge sig på, godt hjulpet på vej af Märits nådesløse alter ego, ”Den anden”. Märit voksede op i en familie med morforældre, forældre, den retarderede lillebror Lars og var selv trilling. Da moren skulle nedkomme, overlevede Märit og hendes bror Jonas fødslen, men det tredje barn var dødfødt. Det er denne anden søster, som det meste af livet har boet i Märit og ført indre samtaler med hende.
Da moren pludselig dør, er den fordomsfulde og uvenlige mormor ikke sen til at rykke ind i morens hjem og lade den viljeløse svigersøn forsørge dem. Moren tog sig særligt meget af Lars for at skærme ham på bekostning af resten af familien, men nu er der ingen, der holder hånden over ham, og han tvangsindlægges på sindssygeanstalten Vipeholm i Lund. Hurtigt er hans eksistens glemt af alle i familien på nær Märit, som savner ham voldsomt. Der går flere år, og hun bliver optaget på medicinstudiet, før det i al sin gru går op for Märit, hvilken skæbne, der ventede Lars på Vipeholm. Da hun konfronterer sin far og mormor med sandheden, bliver hun mødt med fornægtelse og vrede.
Det er et genialt fortællermæssigt træk, af Majgull Axelsson at lade Märit og ”den anden” føre lange indre monologer, som afslører Märits tvivl og skyggesider. Om det vitterligt er Märits trillingesøster eller et skizofrent træk er egentlig underordnet, for man køber præmissen øjeblikkeligt. Sjældent er de to enige, og det er til tider befriende morsomt at følge deres mundhuggeri midt i denne alvorstunge fortælling.
I krydsklip mellem fortid og nutid afdækkes, hvem Märit var og er blevet til - en velklædt og veluddannet kvinde, som brød den sociale arv, men som indeni bærer på skyld og skam. Handlingen drives støt og sikkert frem af spørgsmålet om, hvad der skete dengang med Lars, og hvad der nu skal ske med Märit, for da hun sætter sin fod ned i Lund og dermed åbner døren til fortiden, er det ”point of no return”. Alt fungerer bare - sproget, handlingen og karaktererne.
'Mit liv og dit' er en sindsoprivende, knugende og samtidig nervepirrende familiefortælling med bund i datidens Vipeholm og den grufulde behandling af samfundets svageste førhen. Majgull Axelsson beviser nok engang, at hun er en af Sveriges fremmeste forfattere.
Kommentarer