Anmeldelse
Distraction af Bruce Sterling
- Log ind for at skrive kommentarer
Det er blevet sagt om Bruce Sterling, at han nærmest virkede bange for gentagelser, fordi han med hver ny bog har skrevet om noget helt andet end i de foregående.
Og hvis man ser på alle hans bøger og artikler, så kan det umiddelbart sagtens virke sådan. Han var sammen med blandt andet William Gibson hovedmanden bag science fiction genren cyberpunk, der som regel foregår i en mere eller mindre fjern, men altid dystopisk fremtid, hvor regeringerne ikke længere er de egentlige magthavere, men hvor korporationer og mafiaer har magten, og mennesker forbedrer deres krop og ydeevne ved hjælp af implantater af forskellig art.
Sidenhen er Bruce Sterling gået over til at skrive mere såkaldt blød science fiction og har endda skrevet en enkelt faglitterær bog, "The Hacker Crackdown", om FBI's kamp imod hackere.
Distraction, der kom på amerikansk i 1998, ligger i den bløde ende af science fiction genren, hvor det er samfundet og menneskene, der er midtpunktet i historien, i modsætning til den hårde del af science fiction, hvor det som regel er teknikken og de muligheder, den giver, der har den egentlige hovedrolle.
Distraction foregår i 2044 i USA. På dette tidspunkt er verden blevet ramt af de økologiske katastrofer, som vi efterhånden er begyndt at ane nu. Girafferne er én blandt mange dyrearter, der er blevet udryddet, verdenshavene er steget en halv meter, hvilket har givet alvorlige problemer mange steder, blandt andet i Holland. Dette har resulteret i, at der er udbrudt en ny kold krig -denne gang mellem USA og Holland. Umiddelbart ville dette ikke være et stort problem for supermagten USA, men tidligere har landet været ude i en økonomisk krig med Kina, som brugte et meget smart trick til at vinde, og dermed er USA bragt på kanten af bankerot.
Disse økologiske og økonomiske katastrofer har efterhånden ført stormagten USA ud på et overdrev, hvor nogle byer er privatejede, militæret i nogle tilfælde føler sig nødsaget til at oprette vejspærringer, hvor de opkræver penge af folk for at lade dem komme igennem. Over en fjerdedel af USA's befolkning har overhovedet intet arbejde, og politikerne er for de flestes vedkommende enten korrupte eller ude af stand til virkelig at rette op på USA's situation. Da landet tabte den økonomiske krig til Kina, blev der oprettet nogle nødretskomitéer, der efterhånden fik tilranet sig det meste af den politiske magt uden på nogen måde at være demokratisk valgte.
Det er disse forhold, romanens hovedperson Oscar Valparaiso vil ændre, og eftersom han har været spin doctor i flere år og i starten af romanen har ledet en valgkampagne, der har gjort en forholdsvis ukendt politiker til senator, har han en god idé om, hvor han skal sætte ind. Desværre har han et alvorligt og pinligt problem - et skelet i skabet, der gør ham ude af stand til selv at træde frem på den politiske scene, men tvinger ham til at trække i trådene i baggrunden.
Som man muligvis kan se af ovenstående, så er det ikke i denne bog, at man finder de store fysiske konflikter eller action. Kampene foregår som regel enten politisk eller på nettet, men bogen er alligevel spændende og tankevækkende. Som meget anden god science fiction tager den udgangspunkt i vores nutid og trækker tråde frem til tiden for romanens handling. Det virker logisk, og man har hele tiden fornemmelsen af, at det godt kan blive sådan. Noget af det kan faktisk anes allerede nu, for eksempel i forbindelse med diskussionen om, hvorvidt verdenshavene vil stige eller ej, problemerne med Kyotoaftalen og de strømafbrydelser, der fornylig har været i Californien, fordi der har manglet penge til at betale for strømmen.
Alt i alt er dette en spændende bog, og den kan (sammen med andre af Bruce Sterlings bøger) sagtens anbefales.
Cicero, 2001. 437 sider
BogWeb - 15. juni 2001

Kommentarer