Anmeldelse
Diskret ophold af Nicholson Baker
Han standser tiden, han klæder kvinder af, han onanerer og sletter alle spor – og fortæller intelligent og humoristisk om sine oplevelser.
Anbefalet af bibliotekar Birgitte Tindbæk, Gentofte Bibliotekerne
Han er Arno/Arnold Strine og ”Diskret ophold” er hans selvbiografi. Følsom er han, en flink fyr, 35 år og permanent kontorvikar, og så har han den særlige evne, at han kan standse tiden, så hans omverden stivner for alle andre end ham selv, og han kan så bruge disse pauser til at dyrke sin lidenskab: han klæ’r pigerne af og fornøjer sig med at pille og røre, som han har lyst til og iscenesætter pigernes begær, når de ”vågner” med brystvorteklemmer, dildoer o.a., men sådan, at de ikke opdager hans tilstedeværelse.
Han ser på verden og beskriver med stor og nøjagtig, næsten fotografisk detaljerigdom, og han eksperimenterer med diverse tidsmaskine-teknologier i sine forsøg på at standse tiden. Det er ganske almindelige kvinder, han interesserer sig for; der er ikke noget med modeldrømme og stjernestøv her – han kan også li’ de midaldrende!! Og han har faktisk også normale forhold til kvinder. Og hvad det hele ender med ville være synd og skam at afsløre her!
Arno er efter sin egen opfattelse en moralsk person: han ønsker ikke at genere sine ”ofre”, kun fornøje sig selv og dem. Han kunne ikke drømme om at stjæle fra dem eller voldtage dem. Men selvfølgelig er han en nærgående voyeur, der belurer og trænger ind, hvor han ikke bør!
Og romanen blev da også genstand for en hadsk debat i USA, da den udkom i 1994, og der er da også nok at forarges over, hvis man er puritaner, feminist og tilhænger af politisk korrekthed. Men at amerikansk presse sammenligner Arno med Brett Easton Ellis’ Patrick Bateman, hovedpersonen i "American Psycho", der er totalt afstumpet og voldelig, er altså for langt ude!
Det ér en særpræget bog, én stor pubertær drenge/mandefantasi, måske? Ét langt pornografi-eksperiment med meget forskellige og kreative indfald. Måske handler den i virkeligheden "bare" om mænds og kvinders forskellige seksualitet?
Jeg må indrømme, at jeg kunne li’ bogen – for dens humor og følsomhed og intelligente sprogbrug og for dens ekstremt nørdede og mærkelige hovedperson og hans filosofiske ræsonnementer. Selvom den oser af mandeporno!
Arno minder mig iøvrigt om kontoristen Frederick i John Fowles: ’Offer for en samler’, én af mine yndlingsbøger, og om den gamle fyr, Larry Mann, i Penelope Evans: ’Den nye pige’ – de to er heller ikke normale, og de er begge seksuelt afvigende - og "deres" forfattere skriver også genialt om dem!
Oversat fra amerikansk af Claus Bech efter 'The fermat(t)a'. Tiderne Skifter, 1995. 290 sider
Læs mere om Nicholson Baker og hans forfatterskab på denne Fan Page
Han standser tiden, han klæder kvinder af, han onanerer og sletter alle spor – og fortæller intelligent og humoristisk om sine oplevelser.
Anbefalet af bibliotekar Birgitte Tindbæk, Gentofte Bibliotekerne
Han er Arno/Arnold Strine og ”Diskret ophold” er hans selvbiografi. Følsom er han, en flink fyr, 35 år og permanent kontorvikar, og så har han den særlige evne, at han kan standse tiden, så hans omverden stivner for alle andre end ham selv, og han kan så bruge disse pauser til at dyrke sin lidenskab: han klæ’r pigerne af og fornøjer sig med at pille og røre, som han har lyst til og iscenesætter pigernes begær, når de ”vågner” med brystvorteklemmer, dildoer o.a., men sådan, at de ikke opdager hans tilstedeværelse.
Han ser på verden og beskriver med stor og nøjagtig, næsten fotografisk detaljerigdom, og han eksperimenterer med diverse tidsmaskine-teknologier i sine forsøg på at standse tiden. Det er ganske almindelige kvinder, han interesserer sig for; der er ikke noget med modeldrømme og stjernestøv her – han kan også li’ de midaldrende!! Og han har faktisk også normale forhold til kvinder. Og hvad det hele ender med ville være synd og skam at afsløre her!
Arno er efter sin egen opfattelse en moralsk person: han ønsker ikke at genere sine ”ofre”, kun fornøje sig selv og dem. Han kunne ikke drømme om at stjæle fra dem eller voldtage dem. Men selvfølgelig er han en nærgående voyeur, der belurer og trænger ind, hvor han ikke bør!
Og romanen blev da også genstand for en hadsk debat i USA, da den udkom i 1994, og der er da også nok at forarges over, hvis man er puritaner, feminist og tilhænger af politisk korrekthed. Men at amerikansk presse sammenligner Arno med Brett Easton Ellis’ Patrick Bateman, hovedpersonen i "American Psycho", der er totalt afstumpet og voldelig, er altså for langt ude!
Det ér en særpræget bog, én stor pubertær drenge/mandefantasi, måske? Ét langt pornografi-eksperiment med meget forskellige og kreative indfald. Måske handler den i virkeligheden "bare" om mænds og kvinders forskellige seksualitet?
Jeg må indrømme, at jeg kunne li’ bogen – for dens humor og følsomhed og intelligente sprogbrug og for dens ekstremt nørdede og mærkelige hovedperson og hans filosofiske ræsonnementer. Selvom den oser af mandeporno!
Arno minder mig iøvrigt om kontoristen Frederick i John Fowles: ’Offer for en samler’, én af mine yndlingsbøger, og om den gamle fyr, Larry Mann, i Penelope Evans: ’Den nye pige’ – de to er heller ikke normale, og de er begge seksuelt afvigende - og "deres" forfattere skriver også genialt om dem!
Oversat fra amerikansk af Claus Bech efter 'The fermat(t)a'. Tiderne Skifter, 1995. 290 sider
Læs mere om Nicholson Baker og hans forfatterskab på denne Fan Page
Kommentarer