Anmeldelse
Dinea modertræets datter af Louise Haiberg
- Log ind for at skrive kommentarer
En god og spændende kærlighedsroman til unge, der har lyst til at læse om feer og fremmede universer.
Mit syn på feer bliver aldrig det samme efter at have læst denne bog. Jeg har altid opfattet dem som små søde, bevingede væsner, der var på de godes side, men sådan er det ikke længere. Louise Haiberg har skabt et meget særpræget og omvendt univers, hvor feer er i menneskestørrelse, og hvor de udnytter mennesker som slaver og det, der er værre. Meget spændende og fascinerende roman med både krige, umulige kærlighedsaffærer, intriger og hævn. Der er spænding fra start til slut, men gennem de første mange sider, var jeg noget forvirret både over de spring i tid, der er og over de fremmede ord og navne fra feernes rige.
I Gwlad y Tylwyth Teg, feernes land, er Arawn konge, efter at han for mange år siden dræbt Dronning Xacias og dennes menneskemand Derek. Arawn er ligeglad med alt og alle undtagen sig selv og sit modertræ. Han ser til mens nyklækkede Y Tylwyth Teg i hobetal dør, fordi der ikke er nok af Livets kilde. Det rører ham ikke, bare der er nok til ham og hans sikkerhedsfolk. Trællene, som er mennesker, behandler han også dårligt. Blandt hans undersåtter er der et oprør på vej, men oprørets leder Lucien, mangler lige det altafgørende våben. I menneske verdenen lever Dinea med sygdom og utallige hospitalsbesøg. Da hun møder den flotte Lucien begynder der at ske mærkelige ting, og pludselig befinder hun sig på det sted, som hun har haft mareridt om i al den tid, hun kan huske. Det viser sig, at hun er Luciens våben, og han ønsker at træne hende til at klare den kommende krig. Han siger at hun er den rette dronning af Gwlad y Tylwyth Teg, men kan hun nu stole på ham, og hvorfor skulle hun være dronning i et fe-rige, når hun er et menneske – og endda et temmelig svagt et.
Historien er virkelig spændende og fremragende fortalt. Jeg er imponeret over den verden, forfatteren har skabt. Især er jeg vild med ideen om modertræerne, som mødre over dem alle, det eneste feerne er i stand til at elske. Virkelig godt fundet på og fornemt formidlet i bogens spændende fortælleform. Sproget er flydende og meget blomstrende og en fornøjelse at læse. Jeg er til gengæld ikke så vild med hverken Dinea eller Lucien, men det er ikke fordi, de ikke fremstår levende og realistiske, det er mere fordi, jeg ikke er til luskeri. De er begge utrolig luskede og intrigante, og jeg ville hellere have haft et åbent opgør mellem dem. Det betyder ikke, at det ikke fungerer i bogen, for det gør det bestemt. Plottet holder fint til det sidste, og jeg var virkelig godt underholdt til allersidste side. Den utrolig flotte bog kan varmt anbefales til unge læsere, der er vilde med en god og spændende historie om kærlighed og om fremmede universer.
- Log ind for at skrive kommentarer
En god og spændende kærlighedsroman til unge, der har lyst til at læse om feer og fremmede universer.
Mit syn på feer bliver aldrig det samme efter at have læst denne bog. Jeg har altid opfattet dem som små søde, bevingede væsner, der var på de godes side, men sådan er det ikke længere. Louise Haiberg har skabt et meget særpræget og omvendt univers, hvor feer er i menneskestørrelse, og hvor de udnytter mennesker som slaver og det, der er værre. Meget spændende og fascinerende roman med både krige, umulige kærlighedsaffærer, intriger og hævn. Der er spænding fra start til slut, men gennem de første mange sider, var jeg noget forvirret både over de spring i tid, der er og over de fremmede ord og navne fra feernes rige.
I Gwlad y Tylwyth Teg, feernes land, er Arawn konge, efter at han for mange år siden dræbt Dronning Xacias og dennes menneskemand Derek. Arawn er ligeglad med alt og alle undtagen sig selv og sit modertræ. Han ser til mens nyklækkede Y Tylwyth Teg i hobetal dør, fordi der ikke er nok af Livets kilde. Det rører ham ikke, bare der er nok til ham og hans sikkerhedsfolk. Trællene, som er mennesker, behandler han også dårligt. Blandt hans undersåtter er der et oprør på vej, men oprørets leder Lucien, mangler lige det altafgørende våben. I menneske verdenen lever Dinea med sygdom og utallige hospitalsbesøg. Da hun møder den flotte Lucien begynder der at ske mærkelige ting, og pludselig befinder hun sig på det sted, som hun har haft mareridt om i al den tid, hun kan huske. Det viser sig, at hun er Luciens våben, og han ønsker at træne hende til at klare den kommende krig. Han siger at hun er den rette dronning af Gwlad y Tylwyth Teg, men kan hun nu stole på ham, og hvorfor skulle hun være dronning i et fe-rige, når hun er et menneske – og endda et temmelig svagt et.
Historien er virkelig spændende og fremragende fortalt. Jeg er imponeret over den verden, forfatteren har skabt. Især er jeg vild med ideen om modertræerne, som mødre over dem alle, det eneste feerne er i stand til at elske. Virkelig godt fundet på og fornemt formidlet i bogens spændende fortælleform. Sproget er flydende og meget blomstrende og en fornøjelse at læse. Jeg er til gengæld ikke så vild med hverken Dinea eller Lucien, men det er ikke fordi, de ikke fremstår levende og realistiske, det er mere fordi, jeg ikke er til luskeri. De er begge utrolig luskede og intrigante, og jeg ville hellere have haft et åbent opgør mellem dem. Det betyder ikke, at det ikke fungerer i bogen, for det gør det bestemt. Plottet holder fint til det sidste, og jeg var virkelig godt underholdt til allersidste side. Den utrolig flotte bog kan varmt anbefales til unge læsere, der er vilde med en god og spændende historie om kærlighed og om fremmede universer.
Kommentarer