Anmeldelse
Det syvende bånd af Svend Åge Madsen
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvad nu hvis det totale overvågningssamfund var indført i Århus? Det spørgsmål har Svend Åge Madsen stillet sig selv, og svaret bliver en klassisk og samfundssatirisk Madsen-roman.
Vi befinder os i en verden, hvor al kriminalitet er så godt som udryddet. En verden, hvori ingen behøver at føle sig ensomme, og hvor alle har noget meningsfuldt at give sig til. Det lyder jo umiddelbart som det rene Utopia, og det er det da også langt hen ad vejen.
Man har indført et sammenkædningssystem i Århus. Alle holder øje med alle, eller rettere: Alle har én, de skal holde øje med (deres syn), og én der holder øje med dem (deres Øje). På dén måde får man en lang kæde af mennesker, der er forbundet, og det gør, at (næsten) alle opfører sig ordentligt, moralsk og retskaffent. Et en-til-en Big Brother samfund kunne man kalde det.
Bogens hovedperson, Sverre holder øje med den sadistiske og sadomasochistiske advokat, Niko. En gammel, dårligtgående og vrissen dame, Vita (som ironisk nok betyder liv), holder øje med Sverre. Det går egentlig meget godt alt sammen, men så sker der noget…
Sverres ungdomsflamme, Katri, dukker op efter 15 års landflygtighed i Iran. Hun flygtede til Iran, da sammenkædningssystemet blev indført i Danmark. Et typisk Svend Åge Madsen-træk at vende tingene på hovedet på den måde. Gnisten imellem dem genopstår, men hvordan skal deres kærlighed komme til udtryk, når de hele tiden bliver overvåget? Katri er en gift kvinde og sådan noget udenomsægteskabeligt hurlumhej, kan man ikke ha’ i dette samfund.
Heldigvis, som det som oftest er tilfældet i Madsens romaner, er alle ikke lige store tilhængere af systemet. Det er altid nogle skæve personer, der falder udenfor og som prøver at modarbejde det. I dette tilfælde Sverres Øje, Vita, som (ha, ha) lukker øjnene for deres eskapader, og kimen er lagt til et brud med systemet.
Det er en klassisk Svend Åge Madsen-roman, og er man, som jeg, fan, så er det jo bare guld. Jeg synes dog, det er en noget mere samfundssatirisk og samfundskritisk roman, end vi har set længe fra Hr. Madsen.
Gyldendal, 2006. 241 sider. Kr 249,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvad nu hvis det totale overvågningssamfund var indført i Århus? Det spørgsmål har Svend Åge Madsen stillet sig selv, og svaret bliver en klassisk og samfundssatirisk Madsen-roman.
Vi befinder os i en verden, hvor al kriminalitet er så godt som udryddet. En verden, hvori ingen behøver at føle sig ensomme, og hvor alle har noget meningsfuldt at give sig til. Det lyder jo umiddelbart som det rene Utopia, og det er det da også langt hen ad vejen.
Man har indført et sammenkædningssystem i Århus. Alle holder øje med alle, eller rettere: Alle har én, de skal holde øje med (deres syn), og én der holder øje med dem (deres Øje). På dén måde får man en lang kæde af mennesker, der er forbundet, og det gør, at (næsten) alle opfører sig ordentligt, moralsk og retskaffent. Et en-til-en Big Brother samfund kunne man kalde det.
Bogens hovedperson, Sverre holder øje med den sadistiske og sadomasochistiske advokat, Niko. En gammel, dårligtgående og vrissen dame, Vita (som ironisk nok betyder liv), holder øje med Sverre. Det går egentlig meget godt alt sammen, men så sker der noget…
Sverres ungdomsflamme, Katri, dukker op efter 15 års landflygtighed i Iran. Hun flygtede til Iran, da sammenkædningssystemet blev indført i Danmark. Et typisk Svend Åge Madsen-træk at vende tingene på hovedet på den måde. Gnisten imellem dem genopstår, men hvordan skal deres kærlighed komme til udtryk, når de hele tiden bliver overvåget? Katri er en gift kvinde og sådan noget udenomsægteskabeligt hurlumhej, kan man ikke ha’ i dette samfund.
Heldigvis, som det som oftest er tilfældet i Madsens romaner, er alle ikke lige store tilhængere af systemet. Det er altid nogle skæve personer, der falder udenfor og som prøver at modarbejde det. I dette tilfælde Sverres Øje, Vita, som (ha, ha) lukker øjnene for deres eskapader, og kimen er lagt til et brud med systemet.
Det er en klassisk Svend Åge Madsen-roman, og er man, som jeg, fan, så er det jo bare guld. Jeg synes dog, det er en noget mere samfundssatirisk og samfundskritisk roman, end vi har set længe fra Hr. Madsen.
Gyldendal, 2006. 241 sider. Kr 249,-
Kommentarer