Anmeldelse
Det store svindelnummer
- Log ind for at skrive kommentarer
Sort magi og dragende latinamerikansk fortællekunst i et slow-burn album for læsere med hang til forfattere som Borges og Garcia Marquez.
'Det Store Svindelnummer' er magisk realisme og noir-fortælling i en og samme pakke. Tegneserien, der udkom på fransk i 1992, vandt prisen for bedste manuskript ved festivalen Angolueme i 1999, og foreligger nu først 10 år senere på dansk. Man kan undre sig over, at det ikke er gået hurtigere, når man bladrer igennem den tragiske historie om eks-betjent og homme-fatale Donald Reynosos kærlighed til den kvindelige hovedperson ”Den Intakte Jomfru”.
Hver eneste side driver med latinamerikansk tropevarme og sprællevende karakterer fra bunden af den fiktive latinamerikanske slyngelstat ”La Colonia”, som diktatoren med øgenavnet ”Den store marionetdukke” regerer med blodigt hård hånd, og man overgiver sig helt og aldeles til den melankolsk hårde tone, der ligger som en undertone til både tegningerne og dialogen.
Den fordrukne og desillusionerede betjent Donald Reynoso bliver ved historiens begyndelse kontaktet af en underskøn kvinde som håber på at få hans hjælp i en afpresningssag. Hun er diktatorens niece, kendt som national-symbolet ”Den intakte jomfru”, et propaganda-påhit undfanget af diktatorens hof-skriverkarl, sæbeoperaforfatteren Milton Bates, med det komplekse – og ret hittepåsomme – formål at inspirere kvinderne i nationen til kysked, så oprørsgrupperne ikke kan blive mangfoldige nok til at vælte ”Den store marionetdukke”. Nu er hun i midlertid stukket af, for at få renset sit navn. Reynoso og ”Den intakte jomfru” forelsker sig, og sammen kaster de sig ud i en håbløs flugt gennem tropenatten der ville gøre selv Dasiel Hammetts sort-hvid detektiv Sam Spade grøn af misundelse.
Diktatoren er en led satan af en medaljebehængt sadist der har et incestuøst forhold til sin niece, læg dertil hans magtbegær og skødesløse omgang med menneskeliv, og så bliver det klart hvorfor både ”Den intakte jomfru” og de mænd hun har haft affærer med får klamme håndflader over den hævn der kan – og vil - ramme dem. Ekstra klamt bliver det hele, da hof-lejemorderen ”Leguanen” en brovten fyr der åbenbares for læseren imens vi hører rygter om hans dyriske grusomhed, kommer på banen for at uskadeliggøre den bortløbne og alle hendes kontakter. Af og til er han tegnet med skæl, af og til med en splittet tunge. Aldrig er man i tvivl om hvor ubehagelig og nådesløs han er.
Det er nemt at hænge på det vildtvoksende plot trods (eller måske netop på grund af?) de mange inspirerede sideveje der er indlagt undervejs, hvor de medvirkende bipersoner i fortællingen henvender sig til læseren med meta-information og personlige meninger. Historien er i det hele taget så blændende godt fortalt i både ord og stemningsfulde billeder, af argentinerne Carlos Trillo (forfatter) og Domingo Mandrafina (tegner), at man ønsker sig mere med det samme.
Hvis man er en af de læsere, der nyder at blive suget ind i et latinamerikansk magisk-realistisk univers, hvor luften er lige så tyk af fugtighed som af magiske hændelser, er 'Det store svindelnummer' helt bestemt en oplevelse man bør unde sig selv
- Log ind for at skrive kommentarer
Sort magi og dragende latinamerikansk fortællekunst i et slow-burn album for læsere med hang til forfattere som Borges og Garcia Marquez.
'Det Store Svindelnummer' er magisk realisme og noir-fortælling i en og samme pakke. Tegneserien, der udkom på fransk i 1992, vandt prisen for bedste manuskript ved festivalen Angolueme i 1999, og foreligger nu først 10 år senere på dansk. Man kan undre sig over, at det ikke er gået hurtigere, når man bladrer igennem den tragiske historie om eks-betjent og homme-fatale Donald Reynosos kærlighed til den kvindelige hovedperson ”Den Intakte Jomfru”.
Hver eneste side driver med latinamerikansk tropevarme og sprællevende karakterer fra bunden af den fiktive latinamerikanske slyngelstat ”La Colonia”, som diktatoren med øgenavnet ”Den store marionetdukke” regerer med blodigt hård hånd, og man overgiver sig helt og aldeles til den melankolsk hårde tone, der ligger som en undertone til både tegningerne og dialogen.
Den fordrukne og desillusionerede betjent Donald Reynoso bliver ved historiens begyndelse kontaktet af en underskøn kvinde som håber på at få hans hjælp i en afpresningssag. Hun er diktatorens niece, kendt som national-symbolet ”Den intakte jomfru”, et propaganda-påhit undfanget af diktatorens hof-skriverkarl, sæbeoperaforfatteren Milton Bates, med det komplekse – og ret hittepåsomme – formål at inspirere kvinderne i nationen til kysked, så oprørsgrupperne ikke kan blive mangfoldige nok til at vælte ”Den store marionetdukke”. Nu er hun i midlertid stukket af, for at få renset sit navn. Reynoso og ”Den intakte jomfru” forelsker sig, og sammen kaster de sig ud i en håbløs flugt gennem tropenatten der ville gøre selv Dasiel Hammetts sort-hvid detektiv Sam Spade grøn af misundelse.
Diktatoren er en led satan af en medaljebehængt sadist der har et incestuøst forhold til sin niece, læg dertil hans magtbegær og skødesløse omgang med menneskeliv, og så bliver det klart hvorfor både ”Den intakte jomfru” og de mænd hun har haft affærer med får klamme håndflader over den hævn der kan – og vil - ramme dem. Ekstra klamt bliver det hele, da hof-lejemorderen ”Leguanen” en brovten fyr der åbenbares for læseren imens vi hører rygter om hans dyriske grusomhed, kommer på banen for at uskadeliggøre den bortløbne og alle hendes kontakter. Af og til er han tegnet med skæl, af og til med en splittet tunge. Aldrig er man i tvivl om hvor ubehagelig og nådesløs han er.
Det er nemt at hænge på det vildtvoksende plot trods (eller måske netop på grund af?) de mange inspirerede sideveje der er indlagt undervejs, hvor de medvirkende bipersoner i fortællingen henvender sig til læseren med meta-information og personlige meninger. Historien er i det hele taget så blændende godt fortalt i både ord og stemningsfulde billeder, af argentinerne Carlos Trillo (forfatter) og Domingo Mandrafina (tegner), at man ønsker sig mere med det samme.
Hvis man er en af de læsere, der nyder at blive suget ind i et latinamerikansk magisk-realistisk univers, hvor luften er lige så tyk af fugtighed som af magiske hændelser, er 'Det store svindelnummer' helt bestemt en oplevelse man bør unde sig selv
Kommentarer