Anmeldelse
Det store i det små af Jodi Picoult
- Log ind for at skrive kommentarer
Rørende og gribende fortælling om fordomme, racehad og diskrimination i dagens USA. En roman som giver stof til eftertanke.
Ruth er barselssygeplejerske med tyve års erfaring, hun er født i Harlem og har kæmpet hårdt for at tage en uddannelse, og nu er hun vellidt og anerkendt. At hun er den eneste farvede i afdelingen har ikke været noget problem.
En dag tager hun sig af en lille nyfødt dreng, men forældrene vil under ingen omstændigheder have, at hun rører barnet. Faderen, Turk og moderen Brit er begge nynazister og racister, og de får indført i barnets journal, at ”ingen afroamerikanske medarbejdere må deltage i pleje af denne patient”.
På grund af travlhed på afdelingen får Ruth alligevel til opgave at føre tilsyn med drengen, og da hun kan se, at han får det dårligt og har problemer med at trække vejret, står hun i et dilemma : Skal hun forsøge at redde ham, selv om det måske kan betyde at hun mister sit arbejde, eller skal hun lade stå til?
Barnet dør, og de sørgende og rasende forældre anklager Ruth for at have slået deres barn ihjel, og Ruth bliver fængslet.
Historien bliver fortalt ud fra tre skiftende synsvinkler: Ruth, faderen Turk og Kennedy, som er en hvid forsvarsadvokat for samfundets svageste.
Selv om Kennedy aldrig før selv har ført en drabssag, beder hun om lov til at forsvare Ruth. Vil Kennedy nogensinde forstå, hvordan der er at være farvet i et hvidt samfund?
”Du påstår, at du ikke ænser hudfarve, men det er faktisk det eneste, du ser. Du er så overopmærksom på hudfarve, og på at virke åh så fordomsfri, at du ikke fatter, at det eneste jeg hører, når du siger ’race betyder ikke noget’ er, at du affærdiger det, jeg har følt, jeg har gennemlevet.”
Ruth er overbevist om, at hendes hudfarve betyder alt. For Kennedy er det vigtigste at fokusere på at få Ruth frikendt, men selv om hun har forsøgt at overbevise Ruth om, at racespørgsmål ikke er noget, man bringer ind i en straffesag, bliver hun efterhånden overbevist om, at hvis man undlader det, er man med til at bestyrke et mangelfuldt system i stedet for at forsøge at ændre det.
Turks historie er barsk at læse, men den giver et troværdigt indtryk af hans verden, som er fyldt med raseri og had mod de farvede.
Som retssagen får sin gang, bliver alle involverede nødt til at se nærmere på den verden, de lever i og de sandheder, de har troet på og levet efter.
En meget vellykket og underholdende roman, som giver stof til eftertanke.
- Log ind for at skrive kommentarer
Rørende og gribende fortælling om fordomme, racehad og diskrimination i dagens USA. En roman som giver stof til eftertanke.
Ruth er barselssygeplejerske med tyve års erfaring, hun er født i Harlem og har kæmpet hårdt for at tage en uddannelse, og nu er hun vellidt og anerkendt. At hun er den eneste farvede i afdelingen har ikke været noget problem.
En dag tager hun sig af en lille nyfødt dreng, men forældrene vil under ingen omstændigheder have, at hun rører barnet. Faderen, Turk og moderen Brit er begge nynazister og racister, og de får indført i barnets journal, at ”ingen afroamerikanske medarbejdere må deltage i pleje af denne patient”.
På grund af travlhed på afdelingen får Ruth alligevel til opgave at føre tilsyn med drengen, og da hun kan se, at han får det dårligt og har problemer med at trække vejret, står hun i et dilemma : Skal hun forsøge at redde ham, selv om det måske kan betyde at hun mister sit arbejde, eller skal hun lade stå til?
Barnet dør, og de sørgende og rasende forældre anklager Ruth for at have slået deres barn ihjel, og Ruth bliver fængslet.
Historien bliver fortalt ud fra tre skiftende synsvinkler: Ruth, faderen Turk og Kennedy, som er en hvid forsvarsadvokat for samfundets svageste.
Selv om Kennedy aldrig før selv har ført en drabssag, beder hun om lov til at forsvare Ruth. Vil Kennedy nogensinde forstå, hvordan der er at være farvet i et hvidt samfund?
”Du påstår, at du ikke ænser hudfarve, men det er faktisk det eneste, du ser. Du er så overopmærksom på hudfarve, og på at virke åh så fordomsfri, at du ikke fatter, at det eneste jeg hører, når du siger ’race betyder ikke noget’ er, at du affærdiger det, jeg har følt, jeg har gennemlevet.”
Ruth er overbevist om, at hendes hudfarve betyder alt. For Kennedy er det vigtigste at fokusere på at få Ruth frikendt, men selv om hun har forsøgt at overbevise Ruth om, at racespørgsmål ikke er noget, man bringer ind i en straffesag, bliver hun efterhånden overbevist om, at hvis man undlader det, er man med til at bestyrke et mangelfuldt system i stedet for at forsøge at ændre det.
Turks historie er barsk at læse, men den giver et troværdigt indtryk af hans verden, som er fyldt med raseri og had mod de farvede.
Som retssagen får sin gang, bliver alle involverede nødt til at se nærmere på den verden, de lever i og de sandheder, de har troet på og levet efter.
En meget vellykket og underholdende roman, som giver stof til eftertanke.
Kommentarer