Anmeldelse
Det løfte du gav mig af Nicole Boyle Rødtnes
- Log ind for at skrive kommentarer
En nådesløs beskrivelse af desperationen, når kærligheden, man aflagde løfte på, alligevel slides op.
Denne barske ungdomsroman er tidligere udgivet i 2010 med titlen ’Bitchen imellem os’. En brutal og velfortalt ungdomsroman, som kaster lys over en uhyggelig problematik omkring vold blandt helt unge piger.
Bogen har to hovedpersoner, Astrid og Katrine. Astrid er i sommerhus med sin kæreste Andreas, som efter sommerferien har søgt ind på et andet gymnasium end hende, og som hun derfor slår op med, da hun ikke mener de skal indlede deres gymnasieliv, som kærester på to forskellige skoler.
En aften på stranden møder Astrid Alex, som hun har en affære med. De indleder et forhold, men Alex er kæreste med Katrine, og hun vil ikke slippe ham. Katrine og Alex har været kærester i tre år, og hun bor med sin far og bror. Hun har det svært, efter at hun har mistet sin mor, som begik selvmord få måneder tidligere. Hun har brug for Alex mere end nogensinde. Hendes far er begyndt at drikke, og hendes storebror Brian skal flytte. Hun har opdaget Astrid og Alex’ forhold, men Alex siger hele tiden til hende, at det er slut imellem ham og Astrid. Indtil den dag, hvor han gør det forbi med Katrine. Den aften optrappes alle hendes frustrationer, og hun venter på Astrid udenfor Astrids hus og mishandler hende på det grusomste.
Overfaldet er delt op i bidder gennem hele romanen og foregår sideløbende med, at Astrid og Katrine er hovedpersonerne i små korte kapitler. Historien er meget interessant både i handling og opbygning med de skiftende fortællere, den brudte kronologi og det detaljerede overfald. Lige fra Astrid møder Alex, til han slår op med Katrine, skiftevis fortalt af de to piger. Samtidig beskrives overfaldet gennem Astrid i en parallelfortælling, i små meget uhyggelige bidder gennem romanen.
Nicole Boyle Rødtnes indeholder en enorm spændvidde i sit forfatterskab, både hvad angår genrer og målgrupper. Denne roman vil nok primært tale til piger fra 14-års-alderen.

Kommentarer