Indbydende, gennemarbejdet og yderst velfortalt værk om Det Kongelige Kapels historie og sjæl. Et must for musikelskere.
Det var med spænding, jeg åbnede pakken fra forlaget med bogen om verdens ældste, og stadig eksisterende og velspillende orkester, Det Kongelige Kapel. Og jeg blev ikke skuffet. En stor, pragtfuld bog med forsiden prydet af to illustrationer, den tidligst kendte stik fra 1583 og det nyeste foto af orkesteret. Bogen er udgivet af Det Kongelige Kapels Forening i anledning af foreningens 100 års jubilæum. Bogen egner sig fint som coffeetablebook, altså at have liggende fremme som et vidnesbyrd om ens høje kulturelle stade. Men det er i læsningen af den, at bogen viser sin sande værdi. Forfatterne har lagt et kæmpe arbejde i at få samlet facts, historiske beretninger, anekdoter, registre og ikke mindst en anselig mængde fotos, tegninger, stik og andre trykte illustrationer.
De to forfattere er selv tidligere musikere i kapellet og har derfor en stor indføling med stoffet.
Man bliver klogere på mange ting ved at læse denne bog, bl.a. på hvorfor sådan et orkester kan hedde et kapel, et begreb vi ellers forbinder med en kirke. Forklaringen må man selv læse.
Mogens Andresen og Troels Svendsen har behændigt undgået at lave en stringent kronologisk fremstilling af orkesterets historie. I stedet er det blevet en levende fremstilling bygget over forskellige temaer. Ganske vist er den kronologisk, men kronologien brydes flere steder. Der er f.eks. et langt afsnit om kapelmestrene gennem tiderne, ikke specielt biografisk opbygget, men skrevet ud fra den enkeltes særkende og kvaliteter. Flere af verdenselitens dirigenter har været en tur omkring kapellets dirigentpodie, for i flere århundreder har orkesteret været at regne blandt de bedste i verden. Også flere verdenskendte komponister har været med i kapellet enten som musikere, kapelmestre eller begge dele. Bland dem tæller Niels W. Gade og Carl Nielsen. I et andet afsnit får vi lidt om orkesterets instrumenter, herunder deres to Stradivarius violiner.
Et andet afsnit er helliget Kong Frederik den 9.’s store engagement i orkesteret. Indtil enevældens ophør var orkesteret kongens ejendom, men det er så vidt vides det eneste orkester, der rent faktisk er blevet dirigeret af deres konge. En enkelt gang har det været med HKH Prins Henrik som solist på klaver, og det er der også en herlig anekdote om.
Er man som jeg glad for klassisk musik, er bogen en guldgrube af viden og underholdning. Jeg er ikke langt fra at mene, at den bør stå på reolen i ethvert musikelskende hjem.
Originally published by erlinglykke, Litteratursiden.
Kommentarer