Anden del i serien om computereksperten Anders Kloder er en kulørt og ganske underholdende men lidt for overdrevet historie med alskens konspirationsteorier, koder og hemmelige ordener.
I Det 14. punkt blev Anders Kloder sammen med tre andre videnskabsmænd hyret af organisationen SDAR (en afdeling af CIA) til at tyde inskriptionerne på en mystisk stentavle fundet i Marianergraven i Stillehavet. Det lykkedes at få knækket krypteringen, som viste sig at være en nøgle til en mystisk sluse, som SDAR havde fundet på bunden af havet. Da slusen blev åbnet, blev en ukendt kraftkilde udløst, og det meste af ekspeditionen blev dræbt.
Seks år senere befinder Kloder sig på Cuba. Han kan ikke glemme begivenhederne i Stillehavet og er blevet en fordrukken og bitter mand, da SDAR endnu en gang kontakter ham med en mystisk opgave. I den libyske ørken har man fundet endnu en stentavle med de samme symboler, og Kloder, der higer efter at forstå de tidligere begivenheder, accepterer opgaven.
Endnu en gang skal han tyde de mærkelige tegn, og endnu en gang har han held med sit arbejde. Tavlen viser hen til en ny lokalitet. Denne gang i Ægypten, hvor man finder endnu en tavle.
Inden han kan nå at få den tydet, bliver SDAR’s lejr angrebet, og både tavlen og Kloder bliver ført bort. Gerningsmanden er en russisk rigmand, Concordia, som har søgt efter de samme hemmeligheder som CIA. Kloder tvinges til at samarbejde, og hans evner bringer ham igen nærmere sandheden. Sporene fører først til Spanien, siden til Tyrkiet for endelig at slutte i Andesbjergene i Peru, og alle de mange spor og ledetråde vil angiveligt føre frem til et hemmeligt bibliotek.
Der er meget Indiana Jones og Lara Croft i Steffen Nohrs vidtløftige historie, og som nævnt bliver der ikke sparet på alle mulige kendte og ukendte gåder og mysterier. Forfatteren har fint styr på sit plot, og hans research af de historiske baggrunde og lokaliteter er ganske imponerende. Selvom det er fin underholdning, bliver det hele dog en anelse for overdrevet og usandsynligt, og den letlæste historie mangler i den grad interessante personer. Figurerne er flade og skabelonagtige, og sproget virker både højstemt og friskfyragtigt. Det værste er dog en række sproglige fejl og et utal af ord, som helt umotiveret og voldsomt irriterende er stavelsesdelte. Alt i alt er det tomme kalorier i en interessevækkende indpakning, men som tidligere nævnt dog trods alt ganske spændende. Og forfatteren er helt klart blevet bedre i dette andet bind, så måske er der håb for serien fremover.
Kommentarer