Anmeldelse
Det du mister af Lisbeth Brun
- Log ind for at skrive kommentarer
Socialrealistik provinsdrama om et landbrug og ægteskab på retur. Lisbeth Brun er velsignet med en fantastisk fortællestemme og rammer lige i øjet i portrætteringen af et ganske almindeligt kvindeliv.
En nats uforsigtige udskejelser resulterer for Marie i en uventet graviditet. Året er 1961, og det er ikke nemt for en enlig mor at skabe sig en tilværelse. Med sin lille søn Ole og en ny graviditet undervejs får Marie til alt held plads som husholderske på et svinelandbrug nær Løgstør. Hun bliver snart herefter gift med gårdens ejer Villy, som også accepterer Ole. Hendes andet barn vil Villy dog ikke være ved, og hun må lige efter fødslen bortadoptere pigen mod sin vilje.
Marie lever i mange år på en løgn ved tanken om, at det hun mistede, ikke var så tungtvejende som det hun fik: en ægtemand og en gård. Men tvivlen begynder alligevel at gnave med tiden i takt med, at landbruget får sværere kår, og ægteskabet forbliver lidenskabsløst. Marie må midtvejs i livet konfrontere sig med sine til-og fravalg. Dét er livsbekræftende læsning!
Romanens altoverskyggende trumf er skildringen af Maries udvikling. Som ung er Marie optimistisk indstillet på livet: “Hun vil være sådan en, som ikke tager tingene så tungt, og som alle kan lide. Marie tror stadig man kan blive den man vil. Man skal bare forandre sin stemme så følger resten med”. Hun må dog senere i livet sande at: “Tingene er bare sket. En mand spurgte om hun ville danse. En anden om hun ville med ud på stranden. En tredje om hun kunne tænke sig at blive.” Romanen skildrer de til- og fravalg, en kvinde mindre bevidst træffer gennem livet, som får store konsekvenser senere hen, når livserfaringen og fortrydelsen sætter ind.
Lisbeth Brun er eminent til at skabe et troværdigt kvindeportræt; en kvinde karakteriseret med fejl og mangler, som læseren ikke nødvendigvis behøver at holde af. Det bliver et ærligt portræt, som er svært at ryste af sig. Bruns sans for at antyde og insinuere stemninger, er med til at underbygge oplevelsen af at være en del af hovedpersonens følelsesliv.
’Det du mister’ er en selvstændig fortsættelse af Lisbeth Bruns ’Vejs Ende’ (udgivet i 2006), som tidsmæssigt finder sted langt senere og med en anden hovedperson. Begge romaner ud-spiller sig i samme geografiske område og med nogle få personer som gengangere.
- Log ind for at skrive kommentarer
Socialrealistik provinsdrama om et landbrug og ægteskab på retur. Lisbeth Brun er velsignet med en fantastisk fortællestemme og rammer lige i øjet i portrætteringen af et ganske almindeligt kvindeliv.
En nats uforsigtige udskejelser resulterer for Marie i en uventet graviditet. Året er 1961, og det er ikke nemt for en enlig mor at skabe sig en tilværelse. Med sin lille søn Ole og en ny graviditet undervejs får Marie til alt held plads som husholderske på et svinelandbrug nær Løgstør. Hun bliver snart herefter gift med gårdens ejer Villy, som også accepterer Ole. Hendes andet barn vil Villy dog ikke være ved, og hun må lige efter fødslen bortadoptere pigen mod sin vilje.
Marie lever i mange år på en løgn ved tanken om, at det hun mistede, ikke var så tungtvejende som det hun fik: en ægtemand og en gård. Men tvivlen begynder alligevel at gnave med tiden i takt med, at landbruget får sværere kår, og ægteskabet forbliver lidenskabsløst. Marie må midtvejs i livet konfrontere sig med sine til-og fravalg. Dét er livsbekræftende læsning!
Romanens altoverskyggende trumf er skildringen af Maries udvikling. Som ung er Marie optimistisk indstillet på livet: “Hun vil være sådan en, som ikke tager tingene så tungt, og som alle kan lide. Marie tror stadig man kan blive den man vil. Man skal bare forandre sin stemme så følger resten med”. Hun må dog senere i livet sande at: “Tingene er bare sket. En mand spurgte om hun ville danse. En anden om hun ville med ud på stranden. En tredje om hun kunne tænke sig at blive.” Romanen skildrer de til- og fravalg, en kvinde mindre bevidst træffer gennem livet, som får store konsekvenser senere hen, når livserfaringen og fortrydelsen sætter ind.
Lisbeth Brun er eminent til at skabe et troværdigt kvindeportræt; en kvinde karakteriseret med fejl og mangler, som læseren ikke nødvendigvis behøver at holde af. Det bliver et ærligt portræt, som er svært at ryste af sig. Bruns sans for at antyde og insinuere stemninger, er med til at underbygge oplevelsen af at være en del af hovedpersonens følelsesliv.
’Det du mister’ er en selvstændig fortsættelse af Lisbeth Bruns ’Vejs Ende’ (udgivet i 2006), som tidsmæssigt finder sted langt senere og med en anden hovedperson. Begge romaner ud-spiller sig i samme geografiske område og med nogle få personer som gengangere.
Kommentarer