Anmeldelse
Der ligger en mand på en bænk af Bent William Rasmussen
- Log ind for at skrive kommentarer
Det er en både barsk og humoristisk historie - dejlig filosoferende realisme uden løftede pegefingre og andre indblandinger
Anbefalet af bibliotekar Birgitte Tindbæk
Der ligger en mand på en bænk i en park. Han har ligget der flere dage og er livløs, døden nær. En dag finder Frits Hansen, 42-årig jurist i Finansdepartementet manden på bænken, han sørger for at få ham på hospitalet, han tager manden med hjem, han redder hans liv.
Manden får langsomt hukommelsen igen; han hedder Karlsson og viser sig at være forhenværende advokat med en eller anden relation til Hadsund, måske en kærlighedsaffære? Og meget mere får vi så ikke at vide om ham.
Og egentlig er Frits’ liv og skæbne også en gåde. Han kommer fra et fint hjem og bor selv i en fornem patricierlejlighed, omgivet af antikviteter og malerier og mahognimøbler. Han er på tre måneders orlov fra jobbet i Finansdepartementet, en orlov, der i løbet af romanen konverteres til permanent. Penge har han også – endnu da, for han er langsomt, men uafvendeligt ved at lade sin arv gå alt kødets gang – han drikker den op og ødsler den væk og er en skandale i familien. Hans mor skammer sig og ekviperer ham jævnligt med dyre jakker og skjorter, så det i hvert fald ser ud som om ….
”Jeg hører til de frie fugle. Mere og mere”, er én af hans ironiske bemærkninger. Det er nemlig så som så med friheden, når man er godt på vej i hundene, og ensomheden er blevet fast følgesvend – lige bortset fra nogle få værtshusbekendtskaber.
Men nu har han fået én at tage sig af – selvom det er lidt mod hans vilje, gi’r tiden sammen med Karlsson ham et kortvarigt livsindhold.
Hvorfor de to har meldt sig ud af borgerligheden, hvorfor de er ved at gå i hundene, ved vi ikke – for det er ikke den historie, Bent William Rasmussen vil fortælle.
Næh – han vil fortælle historien om, hvordan godhed spontant kan bryde igennem nederlag, forfald og død, for i og med at Frits tager sig af et andet menneske, erstattes menneskeforagten og elendigheden med noget, der ligner næstekærlighed og mening med livet.
De to vrag ved livets endestation oplever et kortvarigt, næsten lykkeligt, rejseeventyr.
Hvordan det hele ender overlades til dig, der vil læse med.
Det er en både barsk og humoristisk historie - dejlig filosoferende realisme uden løftede pegefingre og andre indblandinger.
Borgen, 1992. 153 sider
Lån bogen på
- Log ind for at skrive kommentarer
Det er en både barsk og humoristisk historie - dejlig filosoferende realisme uden løftede pegefingre og andre indblandinger
Anbefalet af bibliotekar Birgitte Tindbæk
Der ligger en mand på en bænk i en park. Han har ligget der flere dage og er livløs, døden nær. En dag finder Frits Hansen, 42-årig jurist i Finansdepartementet manden på bænken, han sørger for at få ham på hospitalet, han tager manden med hjem, han redder hans liv.
Manden får langsomt hukommelsen igen; han hedder Karlsson og viser sig at være forhenværende advokat med en eller anden relation til Hadsund, måske en kærlighedsaffære? Og meget mere får vi så ikke at vide om ham.
Og egentlig er Frits’ liv og skæbne også en gåde. Han kommer fra et fint hjem og bor selv i en fornem patricierlejlighed, omgivet af antikviteter og malerier og mahognimøbler. Han er på tre måneders orlov fra jobbet i Finansdepartementet, en orlov, der i løbet af romanen konverteres til permanent. Penge har han også – endnu da, for han er langsomt, men uafvendeligt ved at lade sin arv gå alt kødets gang – han drikker den op og ødsler den væk og er en skandale i familien. Hans mor skammer sig og ekviperer ham jævnligt med dyre jakker og skjorter, så det i hvert fald ser ud som om ….
”Jeg hører til de frie fugle. Mere og mere”, er én af hans ironiske bemærkninger. Det er nemlig så som så med friheden, når man er godt på vej i hundene, og ensomheden er blevet fast følgesvend – lige bortset fra nogle få værtshusbekendtskaber.
Men nu har han fået én at tage sig af – selvom det er lidt mod hans vilje, gi’r tiden sammen med Karlsson ham et kortvarigt livsindhold.
Hvorfor de to har meldt sig ud af borgerligheden, hvorfor de er ved at gå i hundene, ved vi ikke – for det er ikke den historie, Bent William Rasmussen vil fortælle.
Næh – han vil fortælle historien om, hvordan godhed spontant kan bryde igennem nederlag, forfald og død, for i og med at Frits tager sig af et andet menneske, erstattes menneskeforagten og elendigheden med noget, der ligner næstekærlighed og mening med livet.
De to vrag ved livets endestation oplever et kortvarigt, næsten lykkeligt, rejseeventyr.
Hvordan det hele ender overlades til dig, der vil læse med.
Det er en både barsk og humoristisk historie - dejlig filosoferende realisme uden løftede pegefingre og andre indblandinger.
Borgen, 1992. 153 sider
Lån bogen på
Kommentarer