Anmeldelse
Den vestindiske arv
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvad gør man, når man arver en plantage i Dansk Vestindien? Siger man ja tak, og flytter hele familien fra de trygge rammer i Flensborg? Eller siger man nej tak med begrundelsen, at man ikke har samvittighed til at eje slaver?
I 1829 arver Thomas Skov en sukkerplantage på St. Jan, da hans ellers ukendte farbror, Jonathan, dør. Med denne plantage følger også ansvaret for tanten, der skal bo i et nyopført hus på plantagens grund samt 80 slaver. Efter nærmere overvejelse bliver Thomas og hustruen Anna enige om, at de vil overtage plantagen for derigennem at forbedre livsvilkårerne for plantagens slaver. Derfor afhænder de virksomheden i Flensborg og pakker børn og det vigtigste indbo for at tage et skib til Dansk Vestindien.
Turen til St. Jan går godt, men alt er ikke helt, som det burde på plantagen. Tanten er en bestemt dame, der under ingen omstændigheder vil ud af sit hus. Hun er ikke let at omgås, og det viser sig hurtigt, at det hus, hun ifølge testamentet, skal bo i, ikke er bygget endnu. Desuden blander hun sig konstant i driften af plantagen – og hendes beslutninger harmonerer ikke med Thomas’.
Desuden finder Thomas hurtigt ud af, at plantagen kører med et stort underskud, som han skal finansierer ud af sin egen kapital. Slaverne bliver tvunget til at arbejde hårdt samtidig med, at de lever på sultegrænsen. Her er altså nok at tage fat på for det unge ægtepar.
Thomas og Annas ideer om at frigive slaver går heller ikke upåagtet hen på øerne. De bliver frosset ude af ”det gode” selskab, og får kun få venner, der deler deres tanker. Livet er ikke let for det unge par – og det bliver ikke bedre, da Anna begynder at længes efter Flensborg. Heldigvis er der også lyspunkter i hverdagen, der får dem til at se fremad og glædes over deres initiativer.
En god historisk roman, hvor man kommer til at føle med familien undervejs. Bestemt læseværdig til trods for en lidt kedelig start, der mangler en smule direkte tale. Til gengæld bliver bogen meget nærværende, og man får mange oplysninger om livet i Dansk Vestindien. Kan varmt anbefales.
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvad gør man, når man arver en plantage i Dansk Vestindien? Siger man ja tak, og flytter hele familien fra de trygge rammer i Flensborg? Eller siger man nej tak med begrundelsen, at man ikke har samvittighed til at eje slaver?
I 1829 arver Thomas Skov en sukkerplantage på St. Jan, da hans ellers ukendte farbror, Jonathan, dør. Med denne plantage følger også ansvaret for tanten, der skal bo i et nyopført hus på plantagens grund samt 80 slaver. Efter nærmere overvejelse bliver Thomas og hustruen Anna enige om, at de vil overtage plantagen for derigennem at forbedre livsvilkårerne for plantagens slaver. Derfor afhænder de virksomheden i Flensborg og pakker børn og det vigtigste indbo for at tage et skib til Dansk Vestindien.
Turen til St. Jan går godt, men alt er ikke helt, som det burde på plantagen. Tanten er en bestemt dame, der under ingen omstændigheder vil ud af sit hus. Hun er ikke let at omgås, og det viser sig hurtigt, at det hus, hun ifølge testamentet, skal bo i, ikke er bygget endnu. Desuden blander hun sig konstant i driften af plantagen – og hendes beslutninger harmonerer ikke med Thomas’.
Desuden finder Thomas hurtigt ud af, at plantagen kører med et stort underskud, som han skal finansierer ud af sin egen kapital. Slaverne bliver tvunget til at arbejde hårdt samtidig med, at de lever på sultegrænsen. Her er altså nok at tage fat på for det unge ægtepar.
Thomas og Annas ideer om at frigive slaver går heller ikke upåagtet hen på øerne. De bliver frosset ude af ”det gode” selskab, og får kun få venner, der deler deres tanker. Livet er ikke let for det unge par – og det bliver ikke bedre, da Anna begynder at længes efter Flensborg. Heldigvis er der også lyspunkter i hverdagen, der får dem til at se fremad og glædes over deres initiativer.
En god historisk roman, hvor man kommer til at føle med familien undervejs. Bestemt læseværdig til trods for en lidt kedelig start, der mangler en smule direkte tale. Til gengæld bliver bogen meget nærværende, og man får mange oplysninger om livet i Dansk Vestindien. Kan varmt anbefales.
Kommentarer