Anmeldelse
Den tatoverede mand af Peter V. Brett
- Log ind for at skrive kommentarer
Universet er meget mørkt og dystert i denne eminente fantasyfortælling, der ikke blot handler om det godes kamp mod det onde, men lige så meget om menneskets kamp mod sig selv.
Så snart mørket falder på dræbes og jages mennesker overalt på jorden af dæmoner af alle slags, stendæmoner, ilddæmoner, luftdæmoner og flere andre typer. I århundreder har mennesker accepteret dette og gemt sig bag magiske symboler og håbet på, at det var nok til at holde dæmonerne på afstand. Men eftersom hele og halve byer jævnligt jævnes med jorden, lader det ikke til at være tilfældet.
Arlen, den ene af fortællingens tre hovedpersoner, mister sin mor til dæmonerne, mens hans rædselsslagne far ser til, ude af stand til at komme hende til undsætning, fordi han er bange. Arlen kan ikke tilgive sin far, han stikker af og bliver heldigvis reddet af en budbringer, der tager ham med hjem. Pigen Leesha og drengen Rojer er de to andre hovedpersoner. Også de oplever dæmonernes hærgen helt tæt på. Da trioen endelig mødes, er alle tre klar til at tage kampen op.
’Den tatoverede mand’ er en virkelig spændende bog, og de mange sider var læst forbavsende hurtigt. Handlingen går aldrig i stå eller bliver kedelig. Det fungerer rigtig godt, at man følger de tre hovedpersoner på skift, også selvom der ikke umiddelbart er nogen sammenhæng mellem deres historier. Sproget er meget beskrivende og flydende, og bogen føles på intet tidspunkt lang, selvom den er næsten 700 sider. Forfatteren er rigtig god til at at levendegøre sine personer, og særligt hovedpersonerne lærer men virkelig godt at kende på godt og ondt, men også de vigtigste bipersoner optræder levende og autentiske. Det er en af den slags bøger, hvor man bliver glad for, at det kun er første del af en lang serie, og jeg glæder mig meget til at møde Arlen, Leesha, Rojer og alle de andre igen.
Da handlingen er meget voldsom anbefaler jeg bogen til voksne fantasy læsere. Indtil næste bind i serien kommer på dansk, vil jeg varmt anbefale Snigmorderens lærling af Robin Hobb. Den kan også anbefales til unge læsere.

Kommentarer