Anmeldelse
Den tålmodige snigskytte af Arturo Pérez-Reverte
- Log ind for at skrive kommentarer
Her er et sjældent og meget indlevet billede et byguerilla-univers, en kunsthistoriker med speciale i street-art jager en speciel grafitikunstner for at få ham med i en bog.
Arturo Pérez-Revertes sprog er særegent. Hans tidlige krimier (fx Dumas-klubben og Trommeskindet) har altid hørt til blandt mine yndlingsbøger, og han kan skildre miljøer og personer og fortælle historier, så man (undskyld flosklen) træder helt ind i en bogs univers.
Det samme gør sig gældende i denne roman, der foregår i et noget særpræget miljø. Det hele handler om ’street-art’, altså det, som jeg i min uvidenhed troede, bare var graffiti. Nu har jeg læst om ’bombning’, som, så vidt jeg forstår, er at skrive sit ’tag’ dæknavn/signatur så mange steder som muligt, helst oveni ’modstandernes’ tags eller billeder/pjeces. Altså en slags kamp om territorier. I gamle dage sagde vi vist: "Kilroy was here". Jeg har også læst om aktioner, der giver de unge graffitimalere adrenalinsus alene ved farligheden.
Fortællingens omdrejningspunkt er en legendarisk gadekunstner med dæknavnet "Sniper", og et ’logo’ som forestiller et riffelsigtekorn. Sniper bevæger sig ubesværet over Europas grænser og i graffittimiljøerne overalt. Men ingen kender ham rigtigt. Historiens fortæller er den kvindelige kunsthistoriker med speciale i samtidskunst, Lex. Hun er en yderst rå dame, og måske er det forfatterens ekstremt billeddannende og atmosfæreskabende sprog, der får mig til at se en filmatisering for mig, men Lex må i hvert fald igennem mange spændende udfordringer. Andre omtaler har kaldt bogen en thriller, men jeg er ikke helt enig. Det skulle da lige være den uventede slutning, men både plot og miljø er dybt fascinerende.
Sniper er en gruppeforfører. Han får en loyalitet fra sine tilhængere, der kunne være en ’almindelig’ guerillaleder værdig, og han inspirerer til aktioner, der af og til koster liv. Et af ofrenes far har svoret hævn, og Lex konkurrerer med hans folk om at nå Sniper. Hun møder til slut historiens snigskytte, og undervejs formulerer Sniper sine tanker bag gadekunsten og ’interventionerne’, som han kalder sine aktioner:
"Det handler om at forvandle en kunst for de dumme til en kunst, hvor dumheden ikke er gratis. Ophøje dumheden og vor tids absurditet til et mesterværk." Således at selve handlingen bliver kunst. Inklusive de måske fatale omkostninger. Det er denne skitse af en folkeforfører og en moderne byguerillaleder, der er historiens mest spændende del. Arturo Pérez-Reverte har igen skrevet en meget anderledes bog.
- Log ind for at skrive kommentarer
Her er et sjældent og meget indlevet billede et byguerilla-univers, en kunsthistoriker med speciale i street-art jager en speciel grafitikunstner for at få ham med i en bog.
Arturo Pérez-Revertes sprog er særegent. Hans tidlige krimier (fx Dumas-klubben og Trommeskindet) har altid hørt til blandt mine yndlingsbøger, og han kan skildre miljøer og personer og fortælle historier, så man (undskyld flosklen) træder helt ind i en bogs univers.
Det samme gør sig gældende i denne roman, der foregår i et noget særpræget miljø. Det hele handler om ’street-art’, altså det, som jeg i min uvidenhed troede, bare var graffiti. Nu har jeg læst om ’bombning’, som, så vidt jeg forstår, er at skrive sit ’tag’ dæknavn/signatur så mange steder som muligt, helst oveni ’modstandernes’ tags eller billeder/pjeces. Altså en slags kamp om territorier. I gamle dage sagde vi vist: "Kilroy was here". Jeg har også læst om aktioner, der giver de unge graffitimalere adrenalinsus alene ved farligheden.
Fortællingens omdrejningspunkt er en legendarisk gadekunstner med dæknavnet "Sniper", og et ’logo’ som forestiller et riffelsigtekorn. Sniper bevæger sig ubesværet over Europas grænser og i graffittimiljøerne overalt. Men ingen kender ham rigtigt. Historiens fortæller er den kvindelige kunsthistoriker med speciale i samtidskunst, Lex. Hun er en yderst rå dame, og måske er det forfatterens ekstremt billeddannende og atmosfæreskabende sprog, der får mig til at se en filmatisering for mig, men Lex må i hvert fald igennem mange spændende udfordringer. Andre omtaler har kaldt bogen en thriller, men jeg er ikke helt enig. Det skulle da lige være den uventede slutning, men både plot og miljø er dybt fascinerende.
Sniper er en gruppeforfører. Han får en loyalitet fra sine tilhængere, der kunne være en ’almindelig’ guerillaleder værdig, og han inspirerer til aktioner, der af og til koster liv. Et af ofrenes far har svoret hævn, og Lex konkurrerer med hans folk om at nå Sniper. Hun møder til slut historiens snigskytte, og undervejs formulerer Sniper sine tanker bag gadekunsten og ’interventionerne’, som han kalder sine aktioner:
"Det handler om at forvandle en kunst for de dumme til en kunst, hvor dumheden ikke er gratis. Ophøje dumheden og vor tids absurditet til et mesterværk." Således at selve handlingen bliver kunst. Inklusive de måske fatale omkostninger. Det er denne skitse af en folkeforfører og en moderne byguerillaleder, der er historiens mest spændende del. Arturo Pérez-Reverte har igen skrevet en meget anderledes bog.
Kommentarer