Anmeldelse
Den store klimabog
- Log ind for at skrive kommentarer
Klimaforandringerne er komplekse, men forklares fint i denne ambitiøse og grundige klimabog for børn, der allerede nu kan blive rigtige klimahelte.
Klimadebatten er ikke til at komme udenom, men indimellem kan det være svært at holde styr på alle begreberne, der bliver skrevet og sagt. I et lettilgængeligt sprog kommer forfatterne til den store klimabog omkring mange forskellige sider af klimadebatten, samtidig med at de går i dybden med emnerne, hvor det er nødvendigt.
Bogen stiller og svarer på mange spørgsmål som: Hvorfor har Danmark overhovedet brug for klimahelte? Findes der virkelig klimaskurke? Er det ikke bare dejligt, at vi får varmere somre og koldere vintre? Samtidig kan man i bogens mange faktabokse om alt fra COP-konferencen, pavens køretøj, danske klimaopfindelser og befolkningstilvækst hente masser af ny faglig og underholdende viden.
De fleste børn er klar til at redde vores jord med det samme, og det er der råd til. I grønne klimahelte-bokse får man tips og tricks til straks at blive en af de grønne helte. Det er råd, der er lette at omsætte til praksis for børnene med eller uden voksne, som fx at sortere affald, plante træer og forbruge mindre og videregive sit legetøj i stedet for at smide det ud. På det mere abstrakte plan bliver der opfordret til at klimanørde og opfinde klimaforbedrende ting.
På layoutsiden kunne 'Den store klimabog' have været både mere spændende, lækker og tekstunderstøttende, og det er synd, at der ikke er brugt mere krudt på det. Mange af teksterne er lange og uden underafsnit, og på nær et enkelt sted er der brugt Shutterstock fotos. Thomas Hjorthaabs illustrationer er velvalgt til forsiden og kunne sagtens have været brugt tekstunderstøttende til at illustrere de abstrakte og svære begreber, bogen ellers så fint forklarer som drivhuseffekten, CO2-udledning og temperatur- og klimaforandringerne i et historisk perspektiv.
'Den store klimabog' finder klimaskurke og klimahelte, men uden at skabe unødig bekymring hos de yngre læsere. Den har en netop nuanceret og konstruktiv tilgang til, hvad man selv kan gøre – de små ting tæller – og hvilke forhindringer man kan møde. Bogen indgyder håb og opfordrer unge hjerner til at nørde klima. Det er en fagligt stærk og meget sympatisk bog. Den er oplagt at dykke ned i fra tid til anden, og den inviterer til gode klimasnakke rundt om spisebordet derhjemme.

Kommentarer