Anmeldelse
Den sorte rose af Birgit Pouplier
- Log ind for at skrive kommentarer
Denne roman har alt - stærk kærlighed - glæde - sorg - indvandrerens problemer med den nye verden og den fremmede kultur
Da Birgit Pouplier i 1996 debuterede som romanforfatter med bogen "Lisinka" blev jeg bare så vild med romanen om den dansk-polske malerinde Elisabeth Jerichau Baumann. Det var en af den slags bøger, som virkelig lå og brændte for at blive læst. Og jeg har endda læst den 2 gange. Derfor var udgivelsen af "Den sorte rose" noget jeg ventede på med længsel - og Pouplier har ikke skuffet mig. Også denne gang har hun taget en historie fra det virkelige liv og skrevet den i romanform. Det er hendes egne tipoldeforældre, som hun skildrer på en fabelagtig indlevende facon.
Hovedpersonen er den tyske driftige smed Fritz Brincker, som udvandrer fra Tyskland sammen med sin dejlige kone Juliane Hun er udstødt af sin familie p.g.a. af sit ægteskab med smeden. De 2 er udvandret som sagt fra Tyskland til Vejleegnen i 1842, hvor vi møder Fritz Brincker, som er en holden og fremsynet mand og ejer af Haraldskjær Fabrik i Grejsdalen - det senere Grejsdal Hammerværk, som blev kaldt et lille kongerige i Grejsdalen og som forblev i familiens eje i 3 generationer frem til 1967.
I en diskussion med de voksne sønner om fremtiden for Haraldskjær får Fritz..et slagtilfælde, som gør Fritz Brincker lam, og han mister talens brug. Det er netop her med det samme, at Pouplier fanger sin læsere i sit net - hun skriver med en fantastisk indlevelse og viden - bekrivelsen af hvordan Fritz Brincker har det - det er bare så godt -man føler med ham - han hører, men kan ikke udtrykke sig hverken verbalt eller skriftligt - det gør bare så ondt helt ind i sjælen. Han bliver sendt på "Dåreanstalten" - et ophold som er ganske forfærdeligt - man kommer til at tænke på Amalie Skrams "Professor Hieronimus, -men senere får hans viljestærke datter Caroline ham i gang med en genoptræning, som er en succes.
Jeg vil sige at denne roman har alt - stærk kærlighed - glæde - sorg - indvandrerens problemer med den nye verden og den fremmede kultur . Det er en roman, som jeg nok vil sige har det potentiale der skal til for at blive årets roman.
Rosinante, 1999 - 253 sider
Andreas Kommode - 30. november 1999
- Log ind for at skrive kommentarer
Denne roman har alt - stærk kærlighed - glæde - sorg - indvandrerens problemer med den nye verden og den fremmede kultur
Da Birgit Pouplier i 1996 debuterede som romanforfatter med bogen "Lisinka" blev jeg bare så vild med romanen om den dansk-polske malerinde Elisabeth Jerichau Baumann. Det var en af den slags bøger, som virkelig lå og brændte for at blive læst. Og jeg har endda læst den 2 gange. Derfor var udgivelsen af "Den sorte rose" noget jeg ventede på med længsel - og Pouplier har ikke skuffet mig. Også denne gang har hun taget en historie fra det virkelige liv og skrevet den i romanform. Det er hendes egne tipoldeforældre, som hun skildrer på en fabelagtig indlevende facon.
Hovedpersonen er den tyske driftige smed Fritz Brincker, som udvandrer fra Tyskland sammen med sin dejlige kone Juliane Hun er udstødt af sin familie p.g.a. af sit ægteskab med smeden. De 2 er udvandret som sagt fra Tyskland til Vejleegnen i 1842, hvor vi møder Fritz Brincker, som er en holden og fremsynet mand og ejer af Haraldskjær Fabrik i Grejsdalen - det senere Grejsdal Hammerværk, som blev kaldt et lille kongerige i Grejsdalen og som forblev i familiens eje i 3 generationer frem til 1967.
I en diskussion med de voksne sønner om fremtiden for Haraldskjær får Fritz..et slagtilfælde, som gør Fritz Brincker lam, og han mister talens brug. Det er netop her med det samme, at Pouplier fanger sin læsere i sit net - hun skriver med en fantastisk indlevelse og viden - bekrivelsen af hvordan Fritz Brincker har det - det er bare så godt -man føler med ham - han hører, men kan ikke udtrykke sig hverken verbalt eller skriftligt - det gør bare så ondt helt ind i sjælen. Han bliver sendt på "Dåreanstalten" - et ophold som er ganske forfærdeligt - man kommer til at tænke på Amalie Skrams "Professor Hieronimus, -men senere får hans viljestærke datter Caroline ham i gang med en genoptræning, som er en succes.
Jeg vil sige at denne roman har alt - stærk kærlighed - glæde - sorg - indvandrerens problemer med den nye verden og den fremmede kultur . Det er en roman, som jeg nok vil sige har det potentiale der skal til for at blive årets roman.
Rosinante, 1999 - 253 sider
Andreas Kommode - 30. november 1999
Kommentarer