Anden del af ’Inkvisitoren’ skildrer også religiøse magtkampe, mystiske dokumenter og mord i troens navn i slutningen af det sekstende århundrede. Overbevisende historisk konspirationsthriller.
Handlingen fortsætter umiddelbart efter, at jagten på den forkætrede bog ’Necronomicon’ sluttede. Storinkvisitoren Angelo Degrasso er faldet i unåde og har søgt asyl hos hertugen af Chamonix. Her tilbringer han sine dage med fredelige sysler langt fra de voldsomme begivenheder, der førte til, at djævletilbedernes Stormester Darko kom i besiddelse af ’Necronomicon’. Darko har nu fået tydet de indkodede tolv mystiske læresætninger, der kan tilintetgøre den katolske tro, men sidder nu fanget hos inkvisitionens øverste, kardinal Iuliano.
For at hemmeligheden i den forbudte bog kan udløses, kræves der imidlertid et kort, som det lykkes Darko at skjule i en gylden kugle. Denne kugle smugles nu ud af hans fængsel og ender hos Angelo i Frankrig. Angelo er klar over vigtigheden af kortet og hidkalder sine våbenfæller i den skjulte orden ”Corpus Carus”, der kæmper for at føre kristendommen tilbage til dens originale form (i modsætning til det eksisterende pavedømme). Iuliano opdager snart, at Angelo er i besiddelse af kuglen og kræver ham udleveret, men hertugen af Chamonix nægter.
Et plot af dimensioner, der blandt andet indbefatter en ambitiøs hertug i naboriget og en decideret krig mellem de to hertugdømmer, sættes nu i værk. Desuden er kanslerens lejemorder Evola sendt til Frankrig.
Det er så absolut en fordel af have læst det første bind i serien, hvis man vil have det fulde udbytte af den meget kringlede og indviklede handling. Det gælder om at holde tungen lige i munden, og indimellem virker den megen religion og dybsindige filosofi lige vel højstemt nok.
Dette ændrer dog ikke på, at historien er umiddelbart fængslende og indeholder alt, hvad hjertet kan begære af mystiske munke, hemmelige skrifter, konspirationer og alt til faget hørende.
I modsætning til de moderne ’Da Vinci-bøger’ er der samtidig tale om en fremragende historisk roman, som er fyldt til randen med faktuelle oplysninger, maleriske beskrivelser og direkte spænding. Sproget er detaljerigt, litterært og nærmest svulstigt, men det har i den grad hjulpet på læsbarheden, at romanen nu er holdt i tredje person (og ikke er en jeg-fortæller som i første bind).
Forfatteren, der har studeret teologi, ved tydeligvis, hvad han snakker om, og det virker, som om han har fuldstændig styr på den indviklede handling. Måden, som romanen er konstrueret på, er brillant udtænkt, og dokumentationen virker fuldstændig autentisk.
Kommentarer