Anmeldelse
Den sidste sura af Zoë Ferraris
- Log ind for at skrive kommentarer
Farverig, eksotisk og underholdende krimi i særdeles usædvanlige omgivelser, nemlig det stærkt muslimske Saudi Arabien - en rigtig ørkenkrimi.
16-årige Nouf er datter i den mægtige Shrawi-familie, men kort før sit arrangerede og planlagte bryllup forsvinder hun sporløst i ørkenen. Tilsyneladende har hun stjålet en lastbil, læsset sin yndlingskamel op bag i og derefter kørt direkte ud i ørkenen. Familien vil gøre alt for at finde den forsvundne, og en af sønnerne, Othman, beder sin gode ven, ørkenguiden Nayir, om hjælp. Nayir iværksætter en storstilet eftersøgning, men hans eftersøgning er forgæves. Nouf findes død, og den efterfølgende obduktion viser, at hun er druknet efter at være blevet slået i hovedet. Og at hun var gravid!
Trods familiens forsøg på at dysse historien ned, vil Othman gerne vide sandheden, og han beder Nayir om at foretage sin egen private efterforskning af mysteriet. Nayir får hjælp til det vanskelige arbejde af Othmans forlovede, Katya, der arbejder på retsmedicinsk institut, og det umage par finder snart frem til artige sandheder om den myrdede. Alle spor synes at pege tilbage mod familien Shrawi og måske ligefrem Othman selv.
Er man vant til de dansk/nordiske krimier, de romantiske engelske eller de hårdkogte amerikanske vil denne historie nok forekomme en anelse kedelig og meget lidt spændende. På mange måder er det en meget traditionel ”Whodonit-historie”, hvor detektiven omhyggeligt følger hvert eneste lille spor, og på den baggrund kan analysere sig frem til den skyldige.
Det, der gør denne bog til noget ganske særligt, er altså ikke krimi-plottet, men derimod den intense og fintfølende skildring af et muslimsk samfund. Hovedpersonen Nayir er f.eks. strengt rettroende, og bare det at henvende sig til en ugift kvinde er for ham forbundet med store restriktioner og moralske kvaler. Katya gør på sin egen måde oprør mod den traditionelle kvindeopfattelse, men er samtidig bundet af samfundets syn og forventninger til kvindernes rolle.
Disse problemstillinger er mesterligt skildret, og personerne fremtræder levende og interessante.
Det lykkes endvidere fint for forfatteren at forklare og skildre årsager og sammenhænge i denne meget fremmedartede og restriktive kultur.
Alt i alt altså et forfriskende pust på krimimarkedet.
- Log ind for at skrive kommentarer
Farverig, eksotisk og underholdende krimi i særdeles usædvanlige omgivelser, nemlig det stærkt muslimske Saudi Arabien - en rigtig ørkenkrimi.
16-årige Nouf er datter i den mægtige Shrawi-familie, men kort før sit arrangerede og planlagte bryllup forsvinder hun sporløst i ørkenen. Tilsyneladende har hun stjålet en lastbil, læsset sin yndlingskamel op bag i og derefter kørt direkte ud i ørkenen. Familien vil gøre alt for at finde den forsvundne, og en af sønnerne, Othman, beder sin gode ven, ørkenguiden Nayir, om hjælp. Nayir iværksætter en storstilet eftersøgning, men hans eftersøgning er forgæves. Nouf findes død, og den efterfølgende obduktion viser, at hun er druknet efter at være blevet slået i hovedet. Og at hun var gravid!
Trods familiens forsøg på at dysse historien ned, vil Othman gerne vide sandheden, og han beder Nayir om at foretage sin egen private efterforskning af mysteriet. Nayir får hjælp til det vanskelige arbejde af Othmans forlovede, Katya, der arbejder på retsmedicinsk institut, og det umage par finder snart frem til artige sandheder om den myrdede. Alle spor synes at pege tilbage mod familien Shrawi og måske ligefrem Othman selv.
Er man vant til de dansk/nordiske krimier, de romantiske engelske eller de hårdkogte amerikanske vil denne historie nok forekomme en anelse kedelig og meget lidt spændende. På mange måder er det en meget traditionel ”Whodonit-historie”, hvor detektiven omhyggeligt følger hvert eneste lille spor, og på den baggrund kan analysere sig frem til den skyldige.
Det, der gør denne bog til noget ganske særligt, er altså ikke krimi-plottet, men derimod den intense og fintfølende skildring af et muslimsk samfund. Hovedpersonen Nayir er f.eks. strengt rettroende, og bare det at henvende sig til en ugift kvinde er for ham forbundet med store restriktioner og moralske kvaler. Katya gør på sin egen måde oprør mod den traditionelle kvindeopfattelse, men er samtidig bundet af samfundets syn og forventninger til kvindernes rolle.
Disse problemstillinger er mesterligt skildret, og personerne fremtræder levende og interessante.
Det lykkes endvidere fint for forfatteren at forklare og skildre årsager og sammenhænge i denne meget fremmedartede og restriktive kultur.
Alt i alt altså et forfriskende pust på krimimarkedet.
Kommentarer