Anmeldelse
Den sidste samurai af Helen DeWitt
- Log ind for at skrive kommentarer
Lån bogen på
Den sidste samurai er en stor (599 sider) og irriterende mundfuld af en bog, som har det med af og til at sætte sig som forstoppelse. Men det er også en insisterende og fascinerende historie. I al fald helmede jeg ikke, før samtlige sider var fortæret (altså bortset fra de absolut ufordøjelige passager, som drøbelen spyttede ud igen, uden at mine indre organer havde haft glæde af eventuelle kalorier).
Et råt handlingsforløb: 6 årige Ludo er et geni. Han er resultatet af en engangsaffære, og vi følger ham og hans enlige mor, Sibylla, fra Ludo er 6 til han som 11 årig går på jagt efter sin far. Hans umættelige begær efter viden får Sibylla til at indføre ham, og læseren, i oldgræsk, hebræisk og en 15 - 20 andre sprog, som han lærer i løbet af bogen. -Og så lige astronomi, avanceret matematik, malerkunst etc. Og japansk. Sibylla og Ludo ser nemlig Kurosawas De syv samuraier igen og igen på video, og det er således ikke tilfældigt, at det netop er 7 potentielle fædre, Ludo opsøger i jagten på en far. Et citat fra filmen har navngivet flere af bogens kapitler: En rigtig samurai afparerer slaget. Og Ludos påstand om de 7's faderskab er i høj grad en værdighedsprøve, for hvordan afparerer disse vise, på hver deres måde geniale mænd, og Ludo med for den sags skyld, et sådant slag?
Det er, som antydet, en meget lærd bog. Eller er den et udtryk for forfatterens anmassende åndshovmod? Tja, - de absolut ufordøjelige passager, som f.eks. en faglig redegørelse for en obscur, stort set ukendt tysk Homerkritik eller ditto Fourier-analyse (?), sprang jeg altså over. Men jeg hang på igen, da der pludselig dukkede et trick op, som angiver hvordan man kan lægge alle tal mellem 1 og 500 sammen på 20 sekunder. Bogen vrimler med sådanne interessante eller irriterende åndrigheder. Om læseren vil sætte et pseudo- foran åndrigheder eller læse bogen som en hyldest til glæden ved at lære, må afgøres af hver enkelt.
Men bogen er selvfølgelig meget mere end det. Den er fyldt med gode beretninger om historiens eller myternes enestående bedrifter og heltegerninger, og så er den først og fremmest en gribende historie om en drengs jagt på en (værdig) far.
Rosinante, 2000. 599 sider
BogWeb - 15. august 2001
- Log ind for at skrive kommentarer
Lån bogen på
Den sidste samurai er en stor (599 sider) og irriterende mundfuld af en bog, som har det med af og til at sætte sig som forstoppelse. Men det er også en insisterende og fascinerende historie. I al fald helmede jeg ikke, før samtlige sider var fortæret (altså bortset fra de absolut ufordøjelige passager, som drøbelen spyttede ud igen, uden at mine indre organer havde haft glæde af eventuelle kalorier).
Et råt handlingsforløb: 6 årige Ludo er et geni. Han er resultatet af en engangsaffære, og vi følger ham og hans enlige mor, Sibylla, fra Ludo er 6 til han som 11 årig går på jagt efter sin far. Hans umættelige begær efter viden får Sibylla til at indføre ham, og læseren, i oldgræsk, hebræisk og en 15 - 20 andre sprog, som han lærer i løbet af bogen. -Og så lige astronomi, avanceret matematik, malerkunst etc. Og japansk. Sibylla og Ludo ser nemlig Kurosawas De syv samuraier igen og igen på video, og det er således ikke tilfældigt, at det netop er 7 potentielle fædre, Ludo opsøger i jagten på en far. Et citat fra filmen har navngivet flere af bogens kapitler: En rigtig samurai afparerer slaget. Og Ludos påstand om de 7's faderskab er i høj grad en værdighedsprøve, for hvordan afparerer disse vise, på hver deres måde geniale mænd, og Ludo med for den sags skyld, et sådant slag?
Det er, som antydet, en meget lærd bog. Eller er den et udtryk for forfatterens anmassende åndshovmod? Tja, - de absolut ufordøjelige passager, som f.eks. en faglig redegørelse for en obscur, stort set ukendt tysk Homerkritik eller ditto Fourier-analyse (?), sprang jeg altså over. Men jeg hang på igen, da der pludselig dukkede et trick op, som angiver hvordan man kan lægge alle tal mellem 1 og 500 sammen på 20 sekunder. Bogen vrimler med sådanne interessante eller irriterende åndrigheder. Om læseren vil sætte et pseudo- foran åndrigheder eller læse bogen som en hyldest til glæden ved at lære, må afgøres af hver enkelt.
Men bogen er selvfølgelig meget mere end det. Den er fyldt med gode beretninger om historiens eller myternes enestående bedrifter og heltegerninger, og så er den først og fremmest en gribende historie om en drengs jagt på en (værdig) far.
Rosinante, 2000. 599 sider
BogWeb - 15. august 2001
Bøger af Helen DeWitt
Den sidste samurai
Den enlige Sibylle og hendes hyperintelligente søn Ludo forlyster sig med Kurosawas film "De syv samuraier" når de ikke studerer alverdens sprog - Ludos søgen efter en faderfigur…
Læs mere
Kommentarer