Anmeldelse
Den sidste patriot af Brad Thor
- Log ind for at skrive kommentarer
Amerikansk bestseller - og hermed introduceres en ny glimrende forfatter på thriller-scenen. Læsere af især Ludlum og Cussler kan se frem til et særdeles spændende bekendtskab.
Scot Harvath, tidligere Navy-Seal og agent i Secret Service, prøver ihærdigt at opgive sit tidligere liv og finde en almindelig tilværelse sammen med sin kæreste Tracy. De to har gemt sig i Paris, men da han redder en professor Nichols fra et bombeattentat, bliver Scot brat bragt tilbage til sin gamle profession. Det viser sig, at professoren var i færd med at købe en gammel bog, som oprindeligt tilhørte Thomas Jefferson, og som angiveligt skulle indeholde henvisninger til en altafgørende afsløring omkring Koranen.
Samtidig med begivenhederne i Paris myrdes en professor Khalifa i Rom og hans niece i Washington. Khalifa arbejdede på at oversætte nogle epokegørende gamle dokumenter, som øjensynligt ville afdække nye sider af islam og så at sige tage brodden af militante muslimers grundlag for terror.
Stærke arabiske kræfter personificeret ved en yderst professionel snigmorder prøver af al magt at få forhindret at hemmeligheden kommer frem i lyset.
Scenen er sat for et hektisk kapløb mellem den amerikanske regering og terroristerne, og midt i det hele befinder Scot Harvath sig.
Der er her tale om en særdeles kompetent spændingsroman, og man bliver faktisk ganske effektivt underholdt. Brad Thor har godt styr på sin historie, og han formår faktisk at holde læseren på pinebænken lige til slut.
Samtidig er det også en af den type romaner, hvor man som læser undervejs både præsenteres for historiske og nutidige problematikker, der den dag i dag virker uløselige. Bogen passer hermed perfekt til den moderne læser, der både ønsker underholdning og menneskeligt/politisk udbytte, når han/hun læser en roman.
Det trækker dog noget ned i den samlede vurdering, at personskildringerne fremstår så mangelfulde og stereotype, som tilfældet er, og især hovedpersonen Scot Harvath står virkelig svagt i billedet.
Dette kan skyldes, at forlaget har valgt at udgive den næst nyeste bog i en længere serie netop med Scot Harvath som hovedperson, og det kan man naturligvis undre sig over, især fordi der undervejs i denne bog faktisk fremkommer mange henvisninger til tidligere begivenheder.
Men hovedindtrykket forbliver dog positivt, og forhåbentlig vil der fremover komme flere bøger i serien - og i den rigtige rækkefølge!

Kommentarer