Den sidste gode mand af A. J. Kazinski og Palle Schmidt

Graphic novel baseret på Kazinskis krimibestseller. Resultatet er både vellykket og fornyende.

Forfatternavnet Kazinski behøver ikke nærmere præsentation, og deres serie om gidselforhandleren Niels Bentzon, hvor femte bind i øvrigt skulle udkomme til efteråret, rangerer højt på listen over bedste danske krimier. Palle Schmidt har en lang række grafiske værker og tegneserier bag sig, og selvom han måske ikke er så kendt herhjemme, så har flere af hans værker vundet stor udmærkelse i USA. Man har tidligere set eksempler på, at romaner er blevet til tegneserier, bl.a. Fupz Aakeson og svenske Lapidus ’Bandekrig’, og når det lykkes, er denne transformering med til at give historier yderligere dybde og mening.

I Venedig har politimanden Tommaso opdaget en foruroligende sammenhæng mellem en række mystiske dødsfald over hele verden. Alle ofrene har haft nogle mærkelig tegn på ryggen, og Tommaso kommer frem til en teori om, at alle de døde har en sammenhæng til en gammel jødisk myte om 36 retfærdige mænd, som er sat på jorden for at beskytte menneskeheden. Alle spor peger mod, at det næste drab vil finde sted i København, og han sender en advarsel til det københavnske politi.

Sagen bliver overdraget til Niels Bentzon, som er en dygtig gidselforhandler, som, på grund af nærmest maniodepressive tendenser og en fobi mod at rejse, er blevet skubbet ud på et sidespor. Opgaven for Niels består i at finde frem til et muligt offer, et godt menneske, men hvem kan fortjene betegnelsen ”et godt menneske”? Opgaven synes næsten umulig, og først da Niels kommer i kontakt med astrofysikeren Hannah Lund, begynder der at ske fremskridt. Som matematiker får Hannah udregnet nogle mulige datoer og et muligt gerningssted, og så begynder en hæsblæsende kamp mod tiden.

Det kan nok ikke komme bag på nogen, at jeg synes, Palle Schmidts version af romanen er temmelig vellykket. Selvom det naturligvis at svært at tegne en person, som man måske ved romanlæsningen har forestillet sig helt anderledes, så er det lykkedes ganske overbevisende.

De lidt firkantede og lettere karikerede personer passer fint til selve historien, og de flotte og stemningsfyldte illustrationer, hvor der hele tiden veksles mellem forskellige mørke farvenuancer, er med til at understrege og udbygge historien fra det mørke og vinterlige København. Forsiden er helt eminent flot og lige til en plakat.