Anmeldelse
Den sidste boghandel i London
- Log ind for at skrive kommentarer
Solid underholdningsroman om at elske bøger, om London i begyndelsen af 2. verdenskrig og unge Grace, der vil prøve lykken i storbyen.
”Bøger er vigtigere end gasmasker” kunne være overskriften på denne tekst. Bogens genren er underholdning i sin bedste version, og som bogmenneske er det svært ikke at lade sig charmere af den, idet hovedpersonen i bogen er litteratur.
Forfatteren har lagt kræfter i researchen omkring den londonske hverdag i starten af 2. Verdenskrig, og læseren er med hele vejen, da Grace og hendes veninde Viv kommer til London i 1939 for at møde eventyret.
De to piger indlogeres hos Grace’s afdøde mors veninde, der også skaffer Grace job i en nærliggende boghandel. Ejeren er gnaven, men lidt efter lidt kommer hun ind på livet af ham og får lov til at forbedre boghandlen. Hun møder også den flotte George, som introducerer hende til læsningens verden.
Siden kommer læseren med til et bomberamt London, oplever de mange brande og nætterne i undergrundsstationerne, som fungerer som beskyttelsesrum, og hvor Grace begynder på noget nyt, nemlig at læse op af sin medbragte bog. Hun får at taknemmeligt publikum, som følger med til boghandlen for at høre mere.
Man bærer nemt over med det sine steder lidt for blomstrende sprog, forfatteren formår at holde læserens opmærksomhed fanget i plottet. Her er kærlighed og tab, her er rørende hændelser (en kattekilling og børn, der klarer sig trods svære odds), og her er Grace’s breve til George, der er pilot og udstationeret i Skotland.
Boghandlen overlever også, Grace lærer at elske klassikere, og her kan man så tænke på en artikel om et forskningsprojekt ved Kbh’s Universitet om læsning under coronakrisen i Danmark og Storbritannien. Her fortalte nogle af de interviewede, at de kom til at elske de gamle romaner. ”Hvad vil du med dit liv, når dine muligheder er begrænsede?”. (Dagbladet Politiken 7. Juni 2021).

Kommentarer