Anmeldelse
Den rustne verden - motorhjerte af Adam O.
- Log ind for at skrive kommentarer
Motorhjerte er både sjov, rørende og virkelig spændende læsning med masser af bud på en fremtidig verden.
I andet bind af serien 'Den rustne verden' følger vi fortsat de fire søskende og nu også deres morfar. Børnene er kommet sikkert gennem Danmark og er endt hos deres morfar. Men fordi de har dræbt Onkel Dunkel, har systemet som straf nedfrosset deres forældre og vil have børnene til at tie omkring alt det, der er foregået i Danmark. Men det har de fire søskende ingen planer om.
De fire søskende, Lærke, Peter, Bowie og Ramona, kører rundt i Sverige sammen med deres morfar i hans hjemmebyggede robotbil, Esmeralda, som er en kæmpe lastbil, der er seks meter høj og med ti hjul, fyldt med alt hvad de behøver. Imens lægger de planer, der skal afsløre Onkel Dunkels sande og onde natur, alt omkring kæmpefirmaet Atlas og om, hvordan de skal befri deres forældre fra den tvungne nedfrysning, de er blevet udsat for. De skal tilbage til Danmark og finde deres gamle ven robotten Skrot, hvis hukommelseskort indeholder beviser på handlinger, der kan afsløre sandheden om Systemet.
Tilbage i Danmark er de igen på den enorme losseplads, hvor de møder gamle fjender, som de tre Sekretærer, der styrer Atlas, Sekretær Hvid, Sekretær Rød og Sekretær Gul, og de må gå tiggergang ved gangsteren Sukkertoppen, der er skingrende gal. Heldigvis får de hjælp af Ella Anuuk, som er en af bedstefarens ældste venner samt den gyldne mekanikerrobot Juice. Børnene er alle virkelig modige samt hurtigt tænkende, og det redder dem mange gange, men de tre Sekretærer, samt en fjende de troede var død, giver dem kamp til stregen på liv og død.
'Motorhjerte' har i den grad noget på hjerte og er desuden også en fortælling om kærlighed. Den indeholder enormt rørende passager, som da Ramona finder én af de små snegle i live, som Skrot har båret rundt på og passet. Og hun giver den tilbage til ham, da de ses igen, men der har han mistet evne til at tale. Samtidig er hele bogen bygget op på et fremtidsscenarie, der får læsere, både store og små, til at overveje deres liv og hverdag. Ydermere er Adam O.s illustrationer intet mindre end geniale, og de indleder hvert kapitel.

Kommentarer