Anmeldelse
Den rebelske miss Bridgerton
- Log ind for at skrive kommentarer
Første bog i ny romantisk serie om en farverig familie i 1700-tallets England er en klassisk kærlighedsfortælling, hvor modsætninger mødes.
Der er landet en ny serie på dansk af romanceforfatteren Julia Quinn. Her følger vi familien Rokesby, men som man kan gætte sig til ud fra titlen, så har familien Bridgerton også en lille finger med i det nye spil.
Som i serien om den skønne Bridgerton søskendeflok kommer vi også her til at få en bog, der følger hver enkelt medlem af Rokesby-familien, der tæller 3 unge mænd og 2 unge kvinder.
George Rokesby er den ældste søn i klanen, og den med mest ansvar på sine skuldre. Han er noget ældre end sine søskende og en mere alvorsfuld karakter. Derfor er han da heller ikke den livlige Billie Bridgertons foretrukne yndlingsperson i hele verden, og hun ikke hans. De tåler dog hinanden, fordi de to familier er naboer og venner. Derimod er Billie bedste venner med Andrew og særligt Edward, der er Georges yngre brødre. Det er direkte forventeligt, at hun gifter sig med én af dem, men Billie går overhovedet ikke i giftetanker, hun har derimod travlt med at undgå baller, dans og etikette til fordel for f.eks. at kravle i træer efter nødstedte katte. Men pludselig en dag er hun den nødstedte og George hendes eneste livline i miles omkreds. Måske kan det tvungne selskab åbne deres øjne for hinandens kvaliteter?
Det er en klassisk romantisk fortælling i den stadigt voksende enemies to lovers-genre, hvor modsætninger mødes, og ligegyldighed og foragt afløses af varmere følelser lige som i Jane Austens Stolthed og fordom. Forfatteren skriver som altid flydende og charmerende med en let pen. Humoren fylder en hel del og nogle gange kan det godt føles lidt for nutidigt, i forhold til at vi er i slutningen af 1700-tallet. Det er ikke én af Julia Quinns bedste historier, den er lidt lang i spyttet og der sker generelt ikke ret meget. Det er dog stadig underholdende og hyggelig læsning med en lykkelig slutning, og den efterhånden obligatoriske epilog lægger direkte op til bog nummer to med en åben slutsætning.

Kommentarer