Anmeldelse
Den mystiske sag om hunden i natten af Mark Haddon
- Log ind for at skrive kommentarer
En vidunderlig roman med en alternativ hovedperson, som tager læseren med på en rejse ind i et liv, der virker som om, det leves i et helt andet univers.
Christopher er 15 år og bor alene sammen med sin far. Han lider af Aspergers Syndrom, en form for autisme der bl.a. gør, at han ikke bryder sig om, at folk rører ved ham. Han forstår ikke ansigtsudtryk, og har i det hele taget svært ved at sætte sig ind i, at andre folk føler og tænker. Til gengæld er han utrolig dygtig til matematik og drømmer om at blive astronaut.
En dag finder Christopher naboens hund ude på plænen. Den er blevet slået ihjel med en greb. Da ingen lader til at ville efterforske mordet på hunden, bestemmer Christopher sig for selv at finde morderen. Han kan nemlig godt lide Sherlock Holmes historien om Baskervilles hund.
Men Christophers efterforskning bringer helt andre hemmeligheder for dagens lys, og han ender med at begive sig alene ud på en tur til London, på trods af sin angst for fremmede mennesker og fremmede steder.
Mark Haddon har skrevet en ualmindelig god roman. Han formår at bringe 15-årige Christopher til live, så man som læser tror på, at det er ham selv, der skriver sin historie. Sproget er enkelt, men viser samtidig en stor indsigt i et autistisk sind. Beskrivelserne af de problemer, som Christophers sygdom giver, er overbevisende, og selvom det kan virke sørgeligt, er det det ikke for Christopher. Sådan er hans liv bare.
Jeg læste 'Den mystiske sag om hunden i natten' nærmest i én køre, for da jeg først fik begyndt, kunne jeg ikke lægge den fra mig. Den er både vedrørende og gribende, og så er den sød på sin helt egen facon, netop fordi Christopher fortæller ud fra sit univers. Det betyder bl.a., at vi ind i mellem opklaringen får løsninger på matematiske formler, men det fungerer godt, netop fordi sproget er, som det er.
Man skal ikke tro, at man får fat i en almindelig krimi, for det vigtigste er ikke opklaringen af mordet på hunden. Det, man får, når man kaster sig ud i 'Den mystiske sag om hunden i natten', er en vidunderlig roman med en alternativ hovedperson, som tager læseren med på en rejse ind i et liv, der virker som om, det leves i et helt andet univers. Jeg kan varmt anbefale den som en af de bedste bøger, jeg har læst i lang tid.

Kommentarer