Anmeldelse
Den lille havfrue af Anna Milbourne
- Log ind for at skrive kommentarer
Det kendte eventyr om den lille havfrue genfortælles i en sanselig billedbogsudgave med både flapper og udstansninger.
De fleste kender eventyret om den lille havfrue, der giver havheksen sin smukke stemme i bytte for et par menneskeben, så hun kan komme op til den prins, hun har reddet fra at drukne og efterfølgende forelsket sig i. Nysgerrig på verden over havet går den lille havfrue i land, men indser hurtigt, at hun ikke kan være lykkelig et sted, hvor hun ikke kan være sig selv. Herefter forsvinder hun ud i havet igen.
Bogen er trykt på kraftige papsider og dekoreret med detaljerede udstansninger, hvorigennem næste side kan anes. Udstansningerne bliver til vinduer i paladset og bobler under vandet, og udskæringerne begynder allerede på forsiden, som inviterer indenfor i det undersøiske paradis, der er den lille havfrues hjem.
Eventyret er genfortalt og illustreret, så de yngste læsere fra ca. 3 år kan få noget ud af det. Det er en forenklet udgave af eventyret, der formidles, og det tager brodden af det tragiske i historien. Selv havheksen er smuk at se på. Men der er meget at kigge på, og de vigtigste træk i handlingen træder frem, for genfortællingen er tro mod det originale eventyr, og der sker ikke ”disneyficering” af historien.
I samme serie findes også en ’Kig ind i et eventyr’-udgave af Rødhætte og ulven.

Kommentarer