Anmeldelse
Den lille bog om venlighed af Francesca Pirrone
- Log ind for at skrive kommentarer
En fin, lille håndbog i billedbogsformat, der giver små eksempler på, hvordan venlighed kan udtrykkes.
Når du er venlig, og når du viser omsorg og omtanke, så vil andre også være venlige mod dig. Dette sympatiske budskab formidles i Francesca Pirrones poetiske billedbog, som giver helt enkle bud på, hvordan man kan tale med børn om venlighed.
”Det er nemt at være venlig”, står der på bogens første side, hvorefter udsagnet bliver fulgt op af små, enkle sætninger, der giver eksempler på, hvad det kan være: ”sig tak, smil, husk at skiftes, tilbyd din hjælp eller beskyt dem, der har brug for det.”
Der står ikke mere tekst end det, og hver sætning sætter et forløb i gang, hvor udsagnene udfoldes og forstærkes i smukke og minimalistiske illustrationer, der er holdt i sort-hvide tegninger med stænk af farver på udvalgte dele.
I bogen er det en lille gris, der viser de forskellige måder at være venlig på over for andre. Til udsagnet ”tag dig godt af andre” er der f.eks. knyttet illustrationer af den lille gris, der vander en plante, som vokser sig stor, mens der til udsagnet ”sig tak” er vist en lille mus, der samler grisens røde legetøjsbil op. Gennem små, tegnede forløb med grisen og hans venner illustreres det, hvordan venlighed kan se ud.
’Den lille bog om venlighed’ er en lille, charmerende bog, der kan bruges som udgangspunkt for samtaler med børn fra 3-årsalderen.

Kommentarer