Det hemmelige skrift er en bog, som for mig indeholder alt, det jeg synes, er godt.
Den taler til min nysgerrighed, for hvad handler det om? Den taler til mine følelser, for hvad er det for noget der er foregået ? Hvordan kan et menneske være spærret inde så længe og have sådan en forfærdelig skæbne? Hvad er det for en tid, et samfund og omstændigheder, der fører til dette?
Men den handler også om kærlighed, om hvordan man håndtere at miste en man elsker, om menneskelige følelser, som tab, savn, fortvivlelse og hvad fordomme kan gøre ved mennesker.
Den giver mig indsigt i mennesker, i en historie og en kultur, som er tæt på og langt væk.
Jeg har altid opfattet irere som et folkefærd med masser af livsglæde, og god musik. Med denne bog fik jeg et indblik i et folk og et lands historie, som har været præget af krig, religion og splittelse.
Og alt dette i en bog og i et sprog som aldrig bliver sentimentalt eller patetisk, men som er smukt , og som gør man bliver ved med at undres og vil vide mere.
Bogens to hovedpersoner er den ledende psykiater ved Roscommon Regionssygehus for Sindslidende i Irland, doktor Grene, og hans patient Roseanne McNulty. Regionssygehuset er gammelt og skal rives ned , og Doktor Grene skal vurdere, hvilke patienter, der skal flyttes over til et nye hospital og hvilke, der er klar til udslusning. Doktor Grene bliver fascineret af den hemmelighedsfulde Roseanne, og uafhængig af hinanden forsøger de to at få orden på de hændelser, der førte til hendes livslange indespærring. Roseanne har sin hemmelige dagbog. Doktor Grene har hospitalets jordslåede arkiver. Og historierne stemmer på ingen måde overens.
Kommentarer