Anmeldelse
Den hvide dronning af Philippa Gregory
- Log ind for at skrive kommentarer
Det skorter ikke på intriger i denne farverige historiske roman om magtkampene i det engelske kongehus i midten af 1400-tallet.
’Den hvide dronning’ tegner et spraglet billede af en tid, hvor magtkampene ved hoffet ofte udviklede sig blodigt. Her var det afgørende, hvilke forbindelser man havde, og selvom man ind i mellem var nødt til at smile til folk, som havde fængslet eller dræbt ens slægtninge, var det ikke noget, som blev glemt. For lykken kunne hurtigt vende.
Det må Elizabeth Grey sande, da hun til stor overraskelse for alle bliver dronning af England. Hun gifter sig nemlig med den unge konge, Edward IV af huset York, meget mod hans rådgiveres vilje.
At være dronning er dog ikke ensbetydende med sikkerhed, for kongens rådgivere forsøger af al magt at skubbe hende væk fra magten, mens hun på sin side konsoliderer sin magt ved at indsætte sin familie i forskellige magtpositioner. Samtidig kæmper Edward for at holde tronen, som han selv vandt ved at vælte kong Henrik d. 6 af huset Lancaster. Både Henriks hustru, Margaret af Anjou, men også Edwards bror, George, ønsker at overtage kronen, så Edwards regeringsperiode er præget af en række slag, der af eftertiden blev betegnet ”rosekrigene”.
’Den hvide dronning’ er underholdende skrevet, og selvom jeg personligt ikke var så vild med personen Elizabeth, som jeg fandt lidt dobbeltmoralsk, er historien velfortalt. Det er spændende at få kød og blod på de intriger, man har hørt om i historietimerne, og jeg må indrømme, at jeg er dybt fascineret over de magtkampe, der udspillede sig ved hoffet, hvor rænkespillet var uendeligt.
Philippa Gregory har tidligere skrevet en række romaner, som foregår i Tudor-perioden. Med serien om Rosekrigene er hun gået lidt tilbage i tiden, hvor der er færre skriftlige kilder. Det mærkes dog ikke på ’Den hvide dronning’ som er velunderbygget fiktion.
Jeg kan vældig godt lide at læse historiske romaner, fordi det er en underholdende måde at lære lidt om fortiden på, og Philippa Gregory hører til blandt sværvægterne i genren. ’Den hvide dronning’ er ikke hendes bedste bog, men trods det er den stadig værd at læse.
’Den hvide dronning’ er første bind i en planlagt serie.
- Log ind for at skrive kommentarer
Det skorter ikke på intriger i denne farverige historiske roman om magtkampene i det engelske kongehus i midten af 1400-tallet.
’Den hvide dronning’ tegner et spraglet billede af en tid, hvor magtkampene ved hoffet ofte udviklede sig blodigt. Her var det afgørende, hvilke forbindelser man havde, og selvom man ind i mellem var nødt til at smile til folk, som havde fængslet eller dræbt ens slægtninge, var det ikke noget, som blev glemt. For lykken kunne hurtigt vende.
Det må Elizabeth Grey sande, da hun til stor overraskelse for alle bliver dronning af England. Hun gifter sig nemlig med den unge konge, Edward IV af huset York, meget mod hans rådgiveres vilje.
At være dronning er dog ikke ensbetydende med sikkerhed, for kongens rådgivere forsøger af al magt at skubbe hende væk fra magten, mens hun på sin side konsoliderer sin magt ved at indsætte sin familie i forskellige magtpositioner. Samtidig kæmper Edward for at holde tronen, som han selv vandt ved at vælte kong Henrik d. 6 af huset Lancaster. Både Henriks hustru, Margaret af Anjou, men også Edwards bror, George, ønsker at overtage kronen, så Edwards regeringsperiode er præget af en række slag, der af eftertiden blev betegnet ”rosekrigene”.
’Den hvide dronning’ er underholdende skrevet, og selvom jeg personligt ikke var så vild med personen Elizabeth, som jeg fandt lidt dobbeltmoralsk, er historien velfortalt. Det er spændende at få kød og blod på de intriger, man har hørt om i historietimerne, og jeg må indrømme, at jeg er dybt fascineret over de magtkampe, der udspillede sig ved hoffet, hvor rænkespillet var uendeligt.
Philippa Gregory har tidligere skrevet en række romaner, som foregår i Tudor-perioden. Med serien om Rosekrigene er hun gået lidt tilbage i tiden, hvor der er færre skriftlige kilder. Det mærkes dog ikke på ’Den hvide dronning’ som er velunderbygget fiktion.
Jeg kan vældig godt lide at læse historiske romaner, fordi det er en underholdende måde at lære lidt om fortiden på, og Philippa Gregory hører til blandt sværvægterne i genren. ’Den hvide dronning’ er ikke hendes bedste bog, men trods det er den stadig værd at læse.
’Den hvide dronning’ er første bind i en planlagt serie.
Kommentarer