Biografisk fortælling om den kommunistiske sagfører Carl Madsen, hvis harme og kompromisløshed har været med til at forme det danske samfund.
Mange, der er opvokset i en diskussionslysten familie og omgangskreds, kan sikkert nikke genkendende til udtrykket ”at diskutere bare for at diskutere”. Sådan er min første tanke om Carl Madsen efter at have læst denne omfattende, men også meget læsevenlige, biografi om en af Danmarks mest nidkære kommunistiske sagførere i det 20. århundrede.
Carl Madsen voksede op i en tid, hvor forældre helst så, at deres børn blev mere, end de selv var. Han blev derfor uddannet som jurist – mere af bekvemhed end af interesse, men det skulle vise sig at være det rigtige valg. Under studietiden stiftede han bekendtskab med kommunismen. Bekendtskabet blev til et livsvalg, hvor de kommunistiske holdninger havde indflydelse på alt, hvad Madsen gjorde og involverede sig i gennem livet – og det var hele livet, også efter afsløringen af Stalins grusomheder. Carl Madsen anså kommunismen som det korrekte verdenssyn.
Chris Holmsted Larsen får i sin omskrevne ph.d.-afhandling vist os, hvilket forbitret, stædigt og uempatisk menneske Carl Madsen var både professionelt og privat. Sammen med de øvrige danske kommunister var Madsen interneret i Horserød, og indignationen og harmen over interneringen, samarbejdspolitikken og det efterfølgende uforløste retsopgør var stor, hvilket var tydeligt i hans virke som jurist, som bedst kan kendetegnes ved at være politiserende og polemisk. Det vigtigste var ikke at vinde sagerne, hvilket han typisk heller ikke gjorde, men at gøre dem til en politisk kamp, der tydeliggjorde det borgerlige samfunds sociale uretfærdighed og utilstrækkelighed.
Denne bog giver endnu en vinkel på Anden Verdenskrig og et meget komplekst kapitel af danmarkshistorien. Jeg anser personligt kommunismen som et godt (ind)spark til udviklingen af det danske velfærdssamfund og er glad for, at en så forstokket og insisterende person som Carl Madsen har været med i det spil, men jeg er samtidig også glad for, at han ikke fik en større rolle.
Kommentarer