Anmeldelse
Den ensomste hval i verden af Martin Baltscheit
- Log ind for at skrive kommentarer
Mellem havets bølger og det mørke dyb bor en hval, der har så høj en lyd, at ingen andre hvaler kan opfange dens kald. Det er verdens ensomste hval.
Dette er historien om hvalen med tilnavnet ’52 hertz’, som er frekvensen, hvalen synger på. Hvalen blev første gang opdaget i det nordlige Stillehav i 1989. Derefter blev dens sang optaget, og siden er den blevet fulgt med optageudstyr. Den har fascineret tusinder af mennesker og inspireret mange kunstnere. Nu har tyske Martin Baltscheit skrevet og tegnet historien om verdens mest berømte hval.
I billedbogen ’Den ensomste hval i verden’ hører vi historien om den lille hval, der bliver væk fra sin mor og far, og da han kalder på dem, kan de ikke høre ham. Ingen hvaler kan høre ham. I sin søgen efter sine forældre, synger han kaldesangen både oppe i bølgerne, i mørket og op mod himlen. Han møder en ung hunhval, men hun kan heller ikke høre ham. Andre dyr kan opfange hans frekvens, og desværre kan hvalfangerskibene også. Heldigvis er den lille hval klog og lader sig ikke fange. Ombord på et hvalfangerskib er der et menneske, der følger hvalens sang, og som en dag dykker ned til den ensomme hval og får den til at indse, at ingen er alene for evigt, for alle passer sammen med nogen. Og så tilføres der en palet af farver i historien.
Man bliver suget med den lille hval ned under havets overflade, hvor alting foregår langsomt og med en stille lidt sørgmodig tone. Det er en fin bog om at være både alene og modig, og den indeholder en masse håb og troen på det gode. Bogen rummer både en fin poesi, understøttet af de meget smukke illustrationer i havets mørke farver, men den er også en semi-realistisk fortælling om at leve alene, når man er et flokdyr. De mørke farver afløses af alle regnbuens farver, når bogens beskriver de store følelser og den dybe længsel.
Det er en smuk læseoplevelse til børn fra fire år, hvor man kan fordybe sig, og den indeholder efterfølgende en masse emner til en god snak. Ingen af os ved, hvad hvalen tænker om sit liv. Så historien om den ensomme hval handler, ligesom alle andre historier om dyr, mest om mennesket selv. Det er en historie om det, vi som mennesker er mest bange for. En historie vi kan spejle os i og holde fast i.

Kommentarer