Anmeldelse
Den der ser af Herbjørg Wassmo
- Log ind for at skrive kommentarer
Den spændende fortsættelse af ’Dinas arv’ er endelig landet på dansk. Insisterende, imponerende, velskrevet og umulig at lægge fra sig.
Den episke fortælling tager sin begyndelse i 1890. Slægtsgården er brændt ned, og Dinas liv stod ikke til at redde. Til Dinnas begravelse rejser barnebarnet Karna sig op og beretter om de to mænd, som Dina slog ihjel. Det lille samfund er rystet, og Karna holder helt op med at tale. Hun forandrer personlighed og Benjamin, hendes far, ved ikke, hvordan han skal hjælpe. Hans kone Anna tager Karna med til København og får hende indlagt på Frederiks Hospital, hvor hun kommer under kyndig behandling. Anna bor hos sine forældre og møder også lægen Joakim, som hun forelsker sig i. Imens bliver Benjamin på øen for at passe sin lægepraksis. Den lange adskillelse og Annas mere selvstændige liv lægger afstand mellem dem.
Som person var Dina karismatisk, dominerende og til tider ret skræmmende, fordi hun ikke pakkede noget ind. I denne roman er Anna den person, som har mest kant og går efter det, som hun brænder for, men alligevel er hun ved at glemme sig selv for at hjælpe Karna. Mødet med Joakim sætter hendes liv i perspektiv, og hun opdager, at livet har andet at byde på. Der er mange ting på spil i romanen og mange personer at forholde sig til, men Wassmos beskrivelser er gennemførte og vidunderlige. Tematisk er romanen centreret om skyld, genforening og særligt tilgivelse.
Romanen er 4. del af serien om Dina. Den sidste udkom i 1989, så denne er længe ventet, og der er heldigvis mulighed for at bygge videre på historien. Netop fordi det er så lang tid siden, var det lidt svært at finde sig til rette i historien igen. Men efter 50 sider var jeg indfanget i Wassmos fascinerende univers. Forfatteren er fantastisk til at beskrive personer og laver eminente portrætter og sidespor med interessante historier.
- Log ind for at skrive kommentarer
Den spændende fortsættelse af ’Dinas arv’ er endelig landet på dansk. Insisterende, imponerende, velskrevet og umulig at lægge fra sig.
Den episke fortælling tager sin begyndelse i 1890. Slægtsgården er brændt ned, og Dinas liv stod ikke til at redde. Til Dinnas begravelse rejser barnebarnet Karna sig op og beretter om de to mænd, som Dina slog ihjel. Det lille samfund er rystet, og Karna holder helt op med at tale. Hun forandrer personlighed og Benjamin, hendes far, ved ikke, hvordan han skal hjælpe. Hans kone Anna tager Karna med til København og får hende indlagt på Frederiks Hospital, hvor hun kommer under kyndig behandling. Anna bor hos sine forældre og møder også lægen Joakim, som hun forelsker sig i. Imens bliver Benjamin på øen for at passe sin lægepraksis. Den lange adskillelse og Annas mere selvstændige liv lægger afstand mellem dem.
Som person var Dina karismatisk, dominerende og til tider ret skræmmende, fordi hun ikke pakkede noget ind. I denne roman er Anna den person, som har mest kant og går efter det, som hun brænder for, men alligevel er hun ved at glemme sig selv for at hjælpe Karna. Mødet med Joakim sætter hendes liv i perspektiv, og hun opdager, at livet har andet at byde på. Der er mange ting på spil i romanen og mange personer at forholde sig til, men Wassmos beskrivelser er gennemførte og vidunderlige. Tematisk er romanen centreret om skyld, genforening og særligt tilgivelse.
Romanen er 4. del af serien om Dina. Den sidste udkom i 1989, så denne er længe ventet, og der er heldigvis mulighed for at bygge videre på historien. Netop fordi det er så lang tid siden, var det lidt svært at finde sig til rette i historien igen. Men efter 50 sider var jeg indfanget i Wassmos fascinerende univers. Forfatteren er fantastisk til at beskrive personer og laver eminente portrætter og sidespor med interessante historier.
Kommentarer