Den der dræber drømme sover aldrig

Guillou er en ubesværet fortæller og en fantastisk håndværker, og derfor accepterer man de lidt belærende afsnit om den politiske baggrund for 70'ernes grupperinger.

Bogen er ottende bind i forfatterens romanserie om 1900-tallet, 'Det store århundrede'. Vi er nået til 70'erne med terror og skarpe fløjkrige i den venstreorienterede elite i Europa. Hovedfiguren er tredje generation i slægten. Tyskland har sit berufsverbot at slås med, og i Sverige er terrortruslen også på sit højeste. Det er en tid, hvor man møder massive fordomme og meget firkantede billeder af omverdenen. Der er ikke mange nuancer.

Det er en spændende historie, samfundsstrukturen og den politiske udvikling udnyttes til det yderste, men det er bestemt en fordel at kende til handlingen i de første syv bind for at kunne hænge på. Der er mange personer og detaljer at holde rede på.

Ved denne histories begyndelse er sidste Lauritzen-bror fra krønikens start død, og arven kommer også til hovedfiguren, Eric Letang, der med sin franske baggrund kan noget med god vin og mad. Han er involveret i sympatiarbejdet for Palæstina-sagen, og det er lidt ironisk at læse om de dilemmaer, han møder i arbejdsgrupperne. Eric er også advokat, så foruden udredningerne af de politiske baggrunde omkring de mange spændende hændelser, får vi også noget jura at arbejde med undervejs. Men det er som regel nyttigt og hjælper på forståelsen af plottet.

Guillou er en fantastisk håndværker på sit felt, her er detaljer, spænding og holdninger i rigt mål.