Anmeldelse
Den dansende dæmon af Ole Michelsen
En god beskrivelse af, hvordan det er at være alkoholiker og af den behandling, der har hjulpet Ole Michelsen med at få alkohol-dæmonen til at sove.
Anbefalet af bibliotekar Inge-Lis Sjørslev, HvidovreBibliotekerne
Lån bogen på 
Ole Michelsen er kendt i offentligheden som vært på filmmagasinet Bogart på DR2. I 1999 fik han udgivet "Den dansende dæmon" - dæmonen er alkoholtrangen. I bogen fortæller Ole Michelsen om, hvordan han har fået dæmonen til at sove.
En god ven fik ham på det rette tidspunkt i behandling på et hjem for alkoholikere i Nordjylland. Filosofien bag behandlingen er, at alkoholisme er en sygdom. Man får et dårligt liv fordi man drikker - man drikker ikke, fordi man har et dårligt liv.
I starten af opholdet føler Ole Michelsen, at han er fejlanbragt - han føler sig hævet over de andre alkoholikere på hjemmet - det beskriver han med stor selvironi. Men senere kommer han til at holde meget af sine "medpatienter". Karl Otto er én af dem. Desværre ender det galt for Karl Otto. Han drikker sig ihjel. Ole Michelsens beskrivelse af Karl Ottos sidste dage er næsten en selvstændig novelle i bogen. Ole Michelsen var ikke sammen med Karl Otto i hans sidste dage - men prøver at forestille sig, hvad der foregik inde i ham.
Det gør han med stor indlevelse og medfølelse - og man mærker hans smerte over vennens død.
Ole Michelsen har haft flere store sorger. Hans far tog sit eget liv, da Ole var en stor dreng.
Faderen efterlod ingen forklaring, men man forstår, at han ikke havde nemt ved at klare livet. Herefter bliver melankolien sønnens faste følgesvend. Hans mor opdrager, efter faderens død, alene Ole og han to søskende - en storesøster og en retarderet lillebror.
Moderen omtales med stor kærlighed. De havde det småt økonomisk - og der er ikke meget hjælp at hente hos den velhavende farfar. Men det lykkes moderen og søsteren at gennemtrumfe, at Ole får lov at gå i gymnasiet. Det er han dem meget taknemlig for.
Som ung blev Ole Michelsen gift med smukke, lyshårede Nina på kun 18 år. De boede flere år i Paris og fik en lille datter. Der er problemer i8 ægteskabet - men alligevel kommer det som et chok for Ole Michelsen, da det viser sig, at Nina har fundet en anden. Kort efter omkommer hun i en trafikulykke.
Ole Michelsen begyndte først at drikke relativt sent. Han prøver ikke at "undskylde" eller forklare sit drikkeri med den modgang, han har mødt. Han vil gerne finde en forklaring - men den findes måske ikke.
Jeg vil varmt anbefale bogen. Dels giver den en god beskrivelse af, hvordan det er at være alkoholiker og af den behandling, der har hjulpet Ole Michelsen med at få dæmonen til at sove. Men dertil kommer, at den er en spændende levnedsbeskrivelse. Ole Michelsen reflekterer indsigtsfuldt og begavet over sit liv og over de mennesker, der har betydet noget for ham.
Han er ikke blid ved sig selv - hvorimod han er meget overbærende og forstående over for andre - endog prøver han at forsvare dem, man mærker, han ikke har så meget til overs for. Det er smukt.
Han er egentlig ret nøgtern - selvom man ikke er i tvivl om, at det har været en kamp for ham et nå dertil, hvor han er ved bogens slutning. Han skriver på én af de første sider om en mødeleder på behandlingshjemmet, at han udstrålede et uforskammet velvære. Et sådant velvære synes jeg også, at Ole Michelsen udstråler fra min skærm mandag aften, når jeg med stor fornøjelse ser et af mine yndlingsprogrammer, nemlig filmmagasinet Bogart. Og det velvære mærker jeg også i bogen. Ole Michelsen har fundet sindsro efter megen modgang og hård kamp mod alkohol-dæmonen.
Sidste år udkom endnu en bog om en kendt persons alkoholproblem, nemlig Gyda Hansens "Smil din klovn". Også hun beskriver, hvordan hun har kæmpet sig frem til at blive en ædru alkoholiker.
Mens Ole Michelsens bog er en meget personlig og medrivende beretning, synes jeg at Gyda Hansens bog er lidt for privat .
Møntergården
Romannet - 1. april 2002
En god beskrivelse af, hvordan det er at være alkoholiker og af den behandling, der har hjulpet Ole Michelsen med at få alkohol-dæmonen til at sove.
Anbefalet af bibliotekar Inge-Lis Sjørslev, HvidovreBibliotekerne
Lån bogen på
Ole Michelsen er kendt i offentligheden som vært på filmmagasinet Bogart på DR2. I 1999 fik han udgivet "Den dansende dæmon" - dæmonen er alkoholtrangen. I bogen fortæller Ole Michelsen om, hvordan han har fået dæmonen til at sove.
En god ven fik ham på det rette tidspunkt i behandling på et hjem for alkoholikere i Nordjylland. Filosofien bag behandlingen er, at alkoholisme er en sygdom. Man får et dårligt liv fordi man drikker - man drikker ikke, fordi man har et dårligt liv.
I starten af opholdet føler Ole Michelsen, at han er fejlanbragt - han føler sig hævet over de andre alkoholikere på hjemmet - det beskriver han med stor selvironi. Men senere kommer han til at holde meget af sine "medpatienter". Karl Otto er én af dem. Desværre ender det galt for Karl Otto. Han drikker sig ihjel. Ole Michelsens beskrivelse af Karl Ottos sidste dage er næsten en selvstændig novelle i bogen. Ole Michelsen var ikke sammen med Karl Otto i hans sidste dage - men prøver at forestille sig, hvad der foregik inde i ham.
Det gør han med stor indlevelse og medfølelse - og man mærker hans smerte over vennens død.
Ole Michelsen har haft flere store sorger. Hans far tog sit eget liv, da Ole var en stor dreng.
Faderen efterlod ingen forklaring, men man forstår, at han ikke havde nemt ved at klare livet. Herefter bliver melankolien sønnens faste følgesvend. Hans mor opdrager, efter faderens død, alene Ole og han to søskende - en storesøster og en retarderet lillebror.
Moderen omtales med stor kærlighed. De havde det småt økonomisk - og der er ikke meget hjælp at hente hos den velhavende farfar. Men det lykkes moderen og søsteren at gennemtrumfe, at Ole får lov at gå i gymnasiet. Det er han dem meget taknemlig for.
Som ung blev Ole Michelsen gift med smukke, lyshårede Nina på kun 18 år. De boede flere år i Paris og fik en lille datter. Der er problemer i8 ægteskabet - men alligevel kommer det som et chok for Ole Michelsen, da det viser sig, at Nina har fundet en anden. Kort efter omkommer hun i en trafikulykke.
Ole Michelsen begyndte først at drikke relativt sent. Han prøver ikke at "undskylde" eller forklare sit drikkeri med den modgang, han har mødt. Han vil gerne finde en forklaring - men den findes måske ikke.
Jeg vil varmt anbefale bogen. Dels giver den en god beskrivelse af, hvordan det er at være alkoholiker og af den behandling, der har hjulpet Ole Michelsen med at få dæmonen til at sove. Men dertil kommer, at den er en spændende levnedsbeskrivelse. Ole Michelsen reflekterer indsigtsfuldt og begavet over sit liv og over de mennesker, der har betydet noget for ham.
Han er ikke blid ved sig selv - hvorimod han er meget overbærende og forstående over for andre - endog prøver han at forsvare dem, man mærker, han ikke har så meget til overs for. Det er smukt.
Han er egentlig ret nøgtern - selvom man ikke er i tvivl om, at det har været en kamp for ham et nå dertil, hvor han er ved bogens slutning. Han skriver på én af de første sider om en mødeleder på behandlingshjemmet, at han udstrålede et uforskammet velvære. Et sådant velvære synes jeg også, at Ole Michelsen udstråler fra min skærm mandag aften, når jeg med stor fornøjelse ser et af mine yndlingsprogrammer, nemlig filmmagasinet Bogart. Og det velvære mærker jeg også i bogen. Ole Michelsen har fundet sindsro efter megen modgang og hård kamp mod alkohol-dæmonen.
Sidste år udkom endnu en bog om en kendt persons alkoholproblem, nemlig Gyda Hansens "Smil din klovn". Også hun beskriver, hvordan hun har kæmpet sig frem til at blive en ædru alkoholiker.
Mens Ole Michelsens bog er en meget personlig og medrivende beretning, synes jeg at Gyda Hansens bog er lidt for privat .
Møntergården
Romannet - 1. april 2002
Kommentarer