Anmeldelse
Den blå dagbog af Alice Hoffman
- Log ind for at skrive kommentarer
"Det er den sidste mandag i måneden, en uudholdeligt pragtfuld morgen, fyldt til bristepunktet med blå luft og den søde duft af kaprifolier, der vokser vildt bag Front Street, da Ethan Ford ikke møder på arbejdet".
Ethan Ford er tømrer, frivillig brandmand, baseballtræner og et glimrende menneske, som alle holder af. For 13 år siden kom han ud af intetheden, uden bagage, uden historie og mødte Jorie. De blev straks forelsket, og lige siden har de levet i et lykkeligt forhold, som også omfatter sønnen Collie.
Nu er Ethan blevet anklaget for et 15 år gammelt mord på en ung pige i en nabostat, og han tilstår, men forsvarer sig med, at han var et andet menneske dengang og beder Jorie om tilgivelse. Alle i byen er målløse, og der bliver dannet en lokal støttekomité. Selv da Ethan har tilstået, at han er morder og har levet med en falsk identitet i disse mange år, selv da står et flertal af byens befolkning bag ham og vil hjælpe ham gennem den retssag, der følger.
Jorie er nødt til at forholde sig til Ethans skyld, og hun tager til Maryland for at finde gerningsstedet og bliver vidne til den sorg, forbrydelsen efterlod. Da hun vender hjem, har indbyggerne i den lille by svært ved at acceptere, at hun ikke står forrest i kampen for at hjælpe Ethan. Hvad går der af hende?
Romanen handler ikke så meget om Ethans faktiske skyld. Forfatteren er ikke interesseret i beviser og juridiske spidsfindigheder. Der sættes spørgsmålstegn ved, om et menneske kan forandre sig så gennemgribende, at der overhovedet ikke er nogen lighed mellem den person, der begik voldtægt og mord, og den person, som under indflydelse af et nyt sted, nye venner og en altopslugende kærlighed er født påny.
I Alice Hoffmans univers er det overnaturlige altid diskret til stede, og her har nabopigen Kat lagt mærke til, at Ethan ikke har noget spejlbillede. Det gør hende uhyggeligt til mode, men hun er ikke i tvivl om, at når et sådant menneske siden hen indrømmer sin forbrydelse og opgiver sit rigtige navn, kan han igen ses i et spejl.
"Den blå dagbog" foregår ligesom mange af Alice Hoffmans andre romaner i den amerikanske provins, der ikke har ret meget til fælles med billedet af et USA fyldt med skyskabere og endeløse muligheder. Erfarne Alice Hoffman-læsere kan glæde sig til bogen, og nye læsere kan begynde her.
Oversat af Birgitte Brix. Lindhardt og Ringhof, 2002. Kr 279,- Lån bogen på
- Log ind for at skrive kommentarer
"Det er den sidste mandag i måneden, en uudholdeligt pragtfuld morgen, fyldt til bristepunktet med blå luft og den søde duft af kaprifolier, der vokser vildt bag Front Street, da Ethan Ford ikke møder på arbejdet".
Ethan Ford er tømrer, frivillig brandmand, baseballtræner og et glimrende menneske, som alle holder af. For 13 år siden kom han ud af intetheden, uden bagage, uden historie og mødte Jorie. De blev straks forelsket, og lige siden har de levet i et lykkeligt forhold, som også omfatter sønnen Collie.
Nu er Ethan blevet anklaget for et 15 år gammelt mord på en ung pige i en nabostat, og han tilstår, men forsvarer sig med, at han var et andet menneske dengang og beder Jorie om tilgivelse. Alle i byen er målløse, og der bliver dannet en lokal støttekomité. Selv da Ethan har tilstået, at han er morder og har levet med en falsk identitet i disse mange år, selv da står et flertal af byens befolkning bag ham og vil hjælpe ham gennem den retssag, der følger.
Jorie er nødt til at forholde sig til Ethans skyld, og hun tager til Maryland for at finde gerningsstedet og bliver vidne til den sorg, forbrydelsen efterlod. Da hun vender hjem, har indbyggerne i den lille by svært ved at acceptere, at hun ikke står forrest i kampen for at hjælpe Ethan. Hvad går der af hende?
Romanen handler ikke så meget om Ethans faktiske skyld. Forfatteren er ikke interesseret i beviser og juridiske spidsfindigheder. Der sættes spørgsmålstegn ved, om et menneske kan forandre sig så gennemgribende, at der overhovedet ikke er nogen lighed mellem den person, der begik voldtægt og mord, og den person, som under indflydelse af et nyt sted, nye venner og en altopslugende kærlighed er født påny.
I Alice Hoffmans univers er det overnaturlige altid diskret til stede, og her har nabopigen Kat lagt mærke til, at Ethan ikke har noget spejlbillede. Det gør hende uhyggeligt til mode, men hun er ikke i tvivl om, at når et sådant menneske siden hen indrømmer sin forbrydelse og opgiver sit rigtige navn, kan han igen ses i et spejl.
"Den blå dagbog" foregår ligesom mange af Alice Hoffmans andre romaner i den amerikanske provins, der ikke har ret meget til fælles med billedet af et USA fyldt med skyskabere og endeløse muligheder. Erfarne Alice Hoffman-læsere kan glæde sig til bogen, og nye læsere kan begynde her.
Oversat af Birgitte Brix. Lindhardt og Ringhof, 2002. Kr 279,- Lån bogen på
Kommentarer