Privatdetektiven Ray Lovell bliver opsøgt af sigøjneren Leon Wood. Han har i syv år ikke hørt noget fra datteren Rose, og nu ønsker han at finde ud af, hvad der er sket. For umiddelbart lyder det mærkeligt, at hun i syv år ikke har kontaktet sin familie. Dog påstår hendes svigerfamilie, at hun er stukket af med en gorijo – dvs en, der ikke er sigøjner. Men efterhånden er hendes far blevet mere og mere sikker på, at der er sket noget alvorligt med Rose. Måske har hendes mand dræbt hende?
Ray lægger ud med at opspore familien Janko, der ifølge sigøjnernes levevis, er Roses nye familie, da hun har giftet sig ind i den. Det viser sig at være en familie, hvor de går meget højt op i, om man er fuldblods-roma eller ej. Men samtidig er det en familie, der er ramt af ulykker. Der er sygdom i familien, og seneste ”skud” (Roses søn, Christo) er alvorligt syg.
Det meste af bogen er skrevet ud fra Rays synsvinkel, da han ligger på hospitalet og tænker tilbage på, hvordan det kan være, at han er blevet forgiftet. Han bruger lang tid på at tænke på, hvordan han er blevet valgt til opgave p.g.a., at han selv er halv-roma. Dette har givet ham den fordel, at han har haft lettere ved at komme ind på familien Janko – dog uden helt at blive lukket ind i varmen. Så trods hans baggrund, må han udføre et gedigent stykke detektivarbejde.
Den anden fortællestemme er drengen JJ, der hører til Janko-familien. Her får man et indblik i livet på landevejene og, hvor svært det kan være, når man ikke helt passer ind i ”det normale samfund”.
Bogen er interessant og giver et fint indblik i en anden kultur. Spændingen holder stort set hele vejen, dog havde jeg gættet slutningen længe inden, Ray nåede så langt.
Desværre er bogen skæmmet af, at der mangler lidt i tegnsætningen nogle steder.
Kan anbefales til læsere af de mere stilfærdige krimier, hvor der ikke sker et mord i hvert kapitel.
Kommentarer