Anmeldelse
De tusind spejles ø af Nayomi Munaweera
- Log ind for at skrive kommentarer
Nayomi Munaweeras roman fra Sri Lanka er en gruopvækkende historie om hvad der sker når borgerkrigen raser.
”Året er 1948, og de sidste britiske skibe glider væk fra øen Ceylon, hugger i søen og knager under vægten af de tilranede skatte”
Hvis englænderne havde kigget sig tilbage, havde de set den nye nations flag med de tre symboler for øens befolkning: for singalesere, en lille muslimsk befolkning og en større tamilsk minoritet. Dengang kunne ingen vide, at en meget ødelæggende borgerkrig senere ville bryde ud og splitte øen i to dele.
Yasodhara er den ene af to fortællere, og hun lever sammen med sine forældre og sin søster i hovedstaden Colombo. De er singalesere. Den øverste etage i deres hus er lejet ud til en tamilsk familie, og de lever i fred og fordragelighed men hver for sig, og kærlighed mellem de unge fra hver sin familie er ikke velset.
Da borgerkrigen bryder ud i 1983 med de singalesiske soldaters overgreb på tamilere, vælger familien at flygte, og de slår sig ned hos familien i Los Angeles. Det bliver en stor omvæltning for dem alle, pigerne bliver drillet, fordi de går i hjemmesyet tøj, og deres mor leder forgæves efter markedet, indtil hun bliver belært om, at her handler man i supermarkedet. Men selv om Yasodhara og hendes søster lærer at begå sig, falder de ikke rigtig til. De bliver ved med at længes efter deres barndoms ø og deres fælles tamilske ven, og som voksne vender de tilbage.
Den anden fortæller er Saraswathi. Hendes familie bor på den nordlige del af øen, og den består af mor, far, tre sønner og to døtre. De er tamiler, og da borgerkrigen bryder ud, bliver sønnerne tamilske krigere. Faderen forsøger at forhindre, at døtrene skal gå samme vej, men nogle grusomme overgreb på den ældste datter får hende til at melde sig som tiger.
De tusind spejles ø er historien om, hvordan de tre familiers skæbne bliver vævet sammen på en tragisk måde, og det er en forfærdelig beskrivelse af, hvad krig kan gøre ved mennesker. Der er så absolut ikke nogen sejrherrer, kun ofre.
Nayomi Munaweeras roman er blændende godt fortalt, og den er svær at lægge fra sig, selv om beskrivelserne af borgerkrigens rædsler ikke er rar læsning. Forfatteren er selv født på Sri Lanka og lever i dag i Californien, og bogen kan også læses som en stor kærlighedserklæring til de tusind spejles ø, Sri Lanka.
Originally published by Anne Grete Jacobsen, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Nayomi Munaweeras roman fra Sri Lanka er en gruopvækkende historie om hvad der sker når borgerkrigen raser.
”Året er 1948, og de sidste britiske skibe glider væk fra øen Ceylon, hugger i søen og knager under vægten af de tilranede skatte”
Hvis englænderne havde kigget sig tilbage, havde de set den nye nations flag med de tre symboler for øens befolkning: for singalesere, en lille muslimsk befolkning og en større tamilsk minoritet. Dengang kunne ingen vide, at en meget ødelæggende borgerkrig senere ville bryde ud og splitte øen i to dele.
Yasodhara er den ene af to fortællere, og hun lever sammen med sine forældre og sin søster i hovedstaden Colombo. De er singalesere. Den øverste etage i deres hus er lejet ud til en tamilsk familie, og de lever i fred og fordragelighed men hver for sig, og kærlighed mellem de unge fra hver sin familie er ikke velset.
Da borgerkrigen bryder ud i 1983 med de singalesiske soldaters overgreb på tamilere, vælger familien at flygte, og de slår sig ned hos familien i Los Angeles. Det bliver en stor omvæltning for dem alle, pigerne bliver drillet, fordi de går i hjemmesyet tøj, og deres mor leder forgæves efter markedet, indtil hun bliver belært om, at her handler man i supermarkedet. Men selv om Yasodhara og hendes søster lærer at begå sig, falder de ikke rigtig til. De bliver ved med at længes efter deres barndoms ø og deres fælles tamilske ven, og som voksne vender de tilbage.
Den anden fortæller er Saraswathi. Hendes familie bor på den nordlige del af øen, og den består af mor, far, tre sønner og to døtre. De er tamiler, og da borgerkrigen bryder ud, bliver sønnerne tamilske krigere. Faderen forsøger at forhindre, at døtrene skal gå samme vej, men nogle grusomme overgreb på den ældste datter får hende til at melde sig som tiger.
De tusind spejles ø er historien om, hvordan de tre familiers skæbne bliver vævet sammen på en tragisk måde, og det er en forfærdelig beskrivelse af, hvad krig kan gøre ved mennesker. Der er så absolut ikke nogen sejrherrer, kun ofre.
Nayomi Munaweeras roman er blændende godt fortalt, og den er svær at lægge fra sig, selv om beskrivelserne af borgerkrigens rædsler ikke er rar læsning. Forfatteren er selv født på Sri Lanka og lever i dag i Californien, og bogen kan også læses som en stor kærlighedserklæring til de tusind spejles ø, Sri Lanka.
Originally published by Anne Grete Jacobsen, Litteratursiden.
Kommentarer