Hvor mange år skal der gå, før man kan forsone sig med fortiden? Stærkt kammerspil for to udgivet i forbindelse med projektet 'Nazisme og efterkrig'.
Wilhelmine er 91 år og bor alene i et hus lidt uden for Frankfurt A. M . Da hun vil beskære et træ, falder hun ned og brækker ryggen. Wilhelmine har nu tid til at tænke på fortiden, men hun forsøger at fortrænge billederne af sine oplevelser i de sidste dage af Anden Verdenskrig, hvor hun skjulte sig i en kælder i frygt for de russiske soldater.
Jelisaveta er 23 år og fra Hviderusland. Hun forlader sin fordrukne mor for at blive ansat som sygeplejerske hos Wilhelmine. Jelisaveta, som taler flydende tysk, drømmer om at kunne tjene lidt penge, som hun kan sende hjem til moderen, og måske også om at opleve lidt af vestens velstand.
I starten ser de to kvinder hinanden an. Wilhelmine synes godt om Jelisaveta og hendes venlighed og omsorg. Jelisaveta er også tilfreds. Hun opfatter Wilhelmine som en rar gammel bedstemor, som ikke er så krævende. En dag ringer telefonen. Jelisaveta svarer den, og da det er hendes mor, begynder hun at tale russisk. Derefter opstår der åben krig mellem de to kvinder.
Jelisaveta forstår ikke, hvorfor Wilhelmine pludselig råber og skriger af hende og ikke vil have noget med hende at gøre. Efterhånden kommer sandheden dog frem, og det viser sig, at begge kvinder bærer på forfærdelige historier. Ganske langsomt når de to kvinder frem til en gensidig forståelse, samtidig med at de bliver lettede over ikke mere at skulle holde tankerne for sig selv.
Romanens omdrejningspunkt er voldtægt, og de konsekvenser voldtægten har for den som oplever den på egen krop, men også for den pårørende til en bedstemor, som bærer rundt på arrene efter de traumatiske hændelser. Eva Baronsky har en fin fortællestil. Hun skifter let og utvungent mellem de to kvinders tanker, hvilket giver en større forståelse for kvindernes liv og handlemåde.
De sovendes land er udgivet som led i et projektet 'Nazisme og efterkrig'. I alt kommer der tre bøger. De to andre er: ´Et brev fra en kvinde' af Franz Werfel og 'Dykkeren' af Siegfried Lenz.
Kommentarer