Anmeldelse
De gyldne riger af Viggo Hjørnager Pedersen
- Log ind for at skrive kommentarer
En veloplagt, kompetent og personlig introduktion til et udvalg af britiske forfattere gennem tiden skrevet med en smittende begejstring.
Viggo Hjørnager Pedersen er oversætter og tidligere lektor i engelsk ved Københavns Universitet, og hans bog, ‘De gyldne riger’, er ikke en almindelig litteraturhistorie. Udvalget af forfattere er personligt motiveret, og det betyder naturligvis, at en del forfattere er udeladt. Til gengæld får man en meget engageret og positiv, men ikke ukritisk, gennemgang af forfattere, der har betydet noget særligt for forfatteren. Sjovt nok er der dog også plads til at give en af hans yndlingsaversioner, Iris Murdoch, en kort omtale.
Vi bevæger os fra det ældgamle Beowulf-kvad frem til vor tid, men de nyeste forfattere, som for eksempel Hilary Mantel, er ikke medtaget. De helt store forfattere som Shakespeare, Dickens og Austen får en ret omfattende behandling med fine sammenfatninger og en opridsning af hovedlinjer i forfatterskabet. En række beslægtede forfattere er samlet i oversigtsartikler, hvor de får en noget kortere omtale. Ikke kun de store litterære koryfæer medtages. Der er også plads til den gode, rene underholdning, som forfatteren for eksempel har mødt hos Kaptajn Marryat. Ud over præsentationen af værkerne får man en beskrivelse af forfatternes baggrund, og denne sættes i relation til både samtid og eftertid. I flere tilfælde omtales og kommenteres de danske oversættelser. En charmerende detalje er forfatterens egne beretninger om gode læseminder fra barndommen, ofte fra bearbejdede udgaver, der har præget ham som voksen.
Det ville ikke være rimeligt at efterlyse udeladte forfatterskaber, selv om de regnes for væsentlige, for Viggo Hjørnager Pedersen lægger ikke skjul på, at det er hans personlige præferencer, der dominerer. For mig var præsentationen af forfatterne før det tyvende århundrede den bedste lystrejse, men det er også blandt dem, jeg har de fleste af mine yndlingsforfattere. Det er absolut en bog for lystlæsere, ikke for pligtlæsere. Hjørnager Pedersen er en meget fin formidler, der uden at forfladige i en let, causerende stil introducerer en perlerække af britiske forfattere, og hans bog kan ikke undgå at inspirere anglofile læsere.
- Log ind for at skrive kommentarer
En veloplagt, kompetent og personlig introduktion til et udvalg af britiske forfattere gennem tiden skrevet med en smittende begejstring.
Viggo Hjørnager Pedersen er oversætter og tidligere lektor i engelsk ved Københavns Universitet, og hans bog, ‘De gyldne riger’, er ikke en almindelig litteraturhistorie. Udvalget af forfattere er personligt motiveret, og det betyder naturligvis, at en del forfattere er udeladt. Til gengæld får man en meget engageret og positiv, men ikke ukritisk, gennemgang af forfattere, der har betydet noget særligt for forfatteren. Sjovt nok er der dog også plads til at give en af hans yndlingsaversioner, Iris Murdoch, en kort omtale.
Vi bevæger os fra det ældgamle Beowulf-kvad frem til vor tid, men de nyeste forfattere, som for eksempel Hilary Mantel, er ikke medtaget. De helt store forfattere som Shakespeare, Dickens og Austen får en ret omfattende behandling med fine sammenfatninger og en opridsning af hovedlinjer i forfatterskabet. En række beslægtede forfattere er samlet i oversigtsartikler, hvor de får en noget kortere omtale. Ikke kun de store litterære koryfæer medtages. Der er også plads til den gode, rene underholdning, som forfatteren for eksempel har mødt hos Kaptajn Marryat. Ud over præsentationen af værkerne får man en beskrivelse af forfatternes baggrund, og denne sættes i relation til både samtid og eftertid. I flere tilfælde omtales og kommenteres de danske oversættelser. En charmerende detalje er forfatterens egne beretninger om gode læseminder fra barndommen, ofte fra bearbejdede udgaver, der har præget ham som voksen.
Det ville ikke være rimeligt at efterlyse udeladte forfatterskaber, selv om de regnes for væsentlige, for Viggo Hjørnager Pedersen lægger ikke skjul på, at det er hans personlige præferencer, der dominerer. For mig var præsentationen af forfatterne før det tyvende århundrede den bedste lystrejse, men det er også blandt dem, jeg har de fleste af mine yndlingsforfattere. Det er absolut en bog for lystlæsere, ikke for pligtlæsere. Hjørnager Pedersen er en meget fin formidler, der uden at forfladige i en let, causerende stil introducerer en perlerække af britiske forfattere, og hans bog kan ikke undgå at inspirere anglofile læsere.
Kommentarer